Reality11. oktober 2019

Kia fik voldsomt angstanfald: "Blødte ud af munden"

Kia Sødergreen har lidt af en voldsom fødselsdepression de senere år. Nu fortæller realitystjernen, at hun i weekenden fik et voldsomt angstanfald, da hendes søn kom til skade
https://imgix.seoghoer.dk/kia_soedergreen.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Kia Sødergreen har været inde og ude af den psykiatrisk afdeling de senere år, efter hun udviklede en alvorlig reaktion i kølvandet på hendes søns fødsel.

Stjernen meddelte tidligere på året, at Walid "Knaldperlen" Bechara har købt hus i Nordjylland, og han dermed flytter fra Kia, der bliver i København. 


Selvom Kia ikke bor sammen med Walid, så ser hun stadig sin søn Marcus, men lørdags gik det helt galt.

Det skriver stjernen på sin Instagram, hvor hun fortæller, at hun fik et angstanfald, da hendes søn kom til skade. 


Se opslaget nedenunder:

"I lørdags faldt Marcus og han blødte ud af munden. Min mor og Walle tog sig af Marcus, mens jeg løb væk og fik et enorm angstanfald. Jeg rystede, mit hjerte bankede afsted, jeg blev koldsvedende og ked af det. Jeg er uddannet sygeplejerske, men jeg bliver så angst, at jeg ikke kan hjælpe min egen søn," skriver Kia.

Kia fortæller i samme ombæring, at hun ikke kan tage sig af Marcus, hvilket gør ondt.

Den 29-årige mor tør ikke være alene med sit barn.

"I ved ikke, hvor ondt det gør i mit moderhjerte at indrømme, at jeg ikke kan tage vare på min egen søn! Jeg tør ikke være alene med Marcus. Det er hans sikkerhed på flere måder, at jeg ikke er alene med ham. Av, det gør ondt at indrømme. Men det sandheden," skriver Kia Sødergreen.


Walid "Knaldperlen" Bechara og Kia Sødergreen mødte hinanden i tv-programmet "Kongerne" på Kanal 5.

Parret flyttedes sammen i 2015 og fik sønnen Marcus i 2017.

Sponsoreret indhold