Annonce
Reality21 timer siden

Karina Frimodt vidste intet om Britt Bendixens sygdom: Det kom som et chok

Den tidligere dansedommer fortalte kun sine allernærmeste, at hun var dødeligt syg.
Karina Frimodt havde både Karinas egen kamp mod kræft og Britt Bendixens død med i deres tanker, da de dansede fredag aften.
Karina Frimodt havde både Karinas egen kamp mod kræft og Britt Bendixens død med i deres tanker, da de dansede fredag aften.
 Foto: SØREN JUL LAMBERTH
Annonce

Fredagens danseshow blev et vemodigt et af slagsen. Temaet var nemlig Knæk Cancer, og det fik ikke kun Karina Frimodt til at tænke på sin egen kamp mod kræft. Men hun sendte også en tanke til Britt Bendixen, som døde i februar 2023.

- Det var lidt af et chok. Hun holdt jo hemmeligt, at hun var syg. Jeg finder ud af, at hun er død om morgenen, inden det kommer ud i pressen. Der bliver jeg ringet op. Der vidste jeg ikke, hun var syg, fortæller Karina Frimodt til SE og HØR.

Hun har kendt Britt Bendixen det meste af sit liv og danset på hendes danseskolen i mere end 20 år.

- Hun er en stor del af, hvad jeg er nået til i dag. Jeg havde et stort behov for at få sagt farvel, fortæller Karina Frimodt, der havde valgt, at hun og Gustav skulle danse til sangen The Rose, da hun forbinder den med den tidligere dansedommer.

Hun er ikke i tvivl om, at det var helt bevidst, at Britt Bendixen kun indviede sine nærmeste i, hvor syg hun var.

Annonce

- Jeg tror, Britt gerne selv ville styre tingene. Hun havde bare behov for, at det kun var de tætteste, der vidste det, og det gik stærkt. Hun havde også selv planlagt sin begravelse. Det er typisk Britt at have styr på det hele og selv ville bestemme. Det var sådan, det skulle være, siger Karina Frimodt.

På trods af en både smuk og rørende dans med Gustav Salinas, så endte parret på en sidsteplads. De håber dog, at seernes stemmer og næste uges dans kan sende dem videre til endnu mere fredagsdans.

Annonce

Sponsoreret indhold