Karin endte i plastikmareridt: Frygter døtrene gør det samme

Foto: TV3

Da Karin i 2001 lagde sig under kniven for at få opreret sine bryster mindre, var det med håbet om at gøre livet en smule nemmere. 

[node:advert-in-body]

I mange år havde hun nemlig kæmpet med store og tunge bryster, der gav hende smerter i nakken, skuldrene og ryggen. 

Derfor virkede en brystreducerende operation som en god mulighed. Men virkeligheden var, at det blev alt andet end en god ting for Karin. 

Allerede dagen efter operationen kan Karin mærke, at det ikke er helt, som det skal være. Og det bliver kun værre med tiden. 

Derfor er Karin med i aftenens afsnit af "Mit Plastikmareridt", hvor hun fortæller om en voldsom episode med sine nye bryster. 

- Da jeg kommer op for at skal have stingene ud, er der selvfølgelig en læge, der er inde og kigge på mig, men han mener ikke, at der er noget galt. Hvor jeg så fjerner BH'en efter jeg kommer hjem, og tager egentlig brystvorten med af. Som så hænger kun i en tråd, fortæller hun.

[node:aller-related-content:0] 

I dag er Karins ene bryst stenhårdt af arvæv, og hun har stadig smerter i brystet. 

Den største bekymring for Karin er dog ikke smerterne. 

- Nu har jeg jo to døtre, der har det samme problem med store bryster, som også gerne vil have den operation. Det synes jeg godt nok er lidt bekymrende at give dem lov til, selvom de er gamle nok til det, fortæller hun til lægerne i programmet. 

For Karin ville det værste nemlig være, hvis hendes døtre skal gå igennem det samme som hende. 

[node:aller-related-content:1]

Den operation, der skulle gøre livet nemmere, endte i stedet med at gøre livet meget mere besværligt. Og den situation vil Karin naturligvis ikke have, at hendes døtre ender i. 

- Jeg har absolut bekymringer omkring, at det også mislykkes for dem. At de ikke skal det samme igennem. For det bliver de jo absolut også kede af. Jeg har jo kun mit dårlige resultat at vise frem. Så jeg fraråder dem det, men kan også godt forstå deres frustrationer, siger hun. 

Du kan høre mere om Karins historie lige her: 

"Mit Plastikmareridt" sendes i aften klokken 21:00 på TV3.

[node:aller-related-content:2]

[node:cta]

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close