Reality16. maj 2023

Kan du genkende dem? Her har du set "Bachelorette"-fyrene før

De 16 "Bachelorette"-fyre er netop blevet offentliggjort, og ikke alle ansigter er helt nye på skærmen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her kan du se traileren for første sæson af "Bachelorrette".
 Video: TV 2

Når der skal høstes deltagere til et datingprogram, er det nærliggende at kigge mod deltagere, der tidligere har forsøgt sig med at finde kærligheden på tv.

Og det er netop den vej, casterne til den første sæson af "Bachelorette" har kigget. Men de har også været kreative og kigget andre veje, ser det ud til.

Det er ikke kun den ene bachelorette Mette Sommer fra sæson to af "Bachelor", der er rutineret foran et kamera. Når "Bachelorette" har premiere er der nemlig fire af fyrene fra startcastet, der før har begået sig på tv.

Kristian Stig

En af dem er 24-årige Kristian Stig, der bare går under navnet Stig. Han forsøgte sig allerede med at finde kærligheden i DR-programmet "Vild kærlighed" i 2022. I programmet forsøger ti singler at jagte kærligheden på en intens oplevelsesdage.

De bliver sendt afsted med en tømmerflåde i den svenske natur, hvor de skal se, om naturen kan hjælpe med at finde ægte kærlighed. Stig blev dengang matchet med Pernille, men de to fandt altså ikke kærligheden.

Nu forsøger Stig igen jagten på kærligheden, som han håber, han kan finde med en af de to bachelorettes Mette og Julie.

Kristian Stig, 24 år, Aarhus, single i to år, studerende.
Kristian Stig, 24 år, Aarhus, single i to år, studerende.
 Foto: Lotta Lemche

Alexander

30-årige Alexander har også forsøgt sig på datingræset for rullende kameraer.

Alexander, 30 år, København, single i syv år, cand.polyt., coach og skuespiller.
Alexander, 30 år, København, single i syv år, cand.polyt., coach og skuespiller.
 Foto: Lotta Lemche

Alexander har nemlig deltaget i TV 2's datingprogram "Alene sammen", som blev vist i 2021. Her datede han Catrine, mens de boede i en lille hytte på en øde svensk ø.

De to tilbragte ti dage sammen, og ligesom tre andre par håbede de på, at amorinerne ville flyve. Desværre skete det ikke.

Alexander og Catrine i programmet "Alene sammen", der blev vist på TV 2 i 2021.
Alexander og Catrine i programmet "Alene sammen", der blev vist på TV 2 i 2021.
 Foto: André Blinkilde/TV 2

Adam

"Bachelorette" er måske en del mindre intenst, end det datingprogram som Adam tidligere har været en del af. Den 24-årige CBS-studerende har nemlig deltaget i "Date mig i et døgn". Her var seerne fluerne på væggen, mens Adam tog på blind date. Tilsyneladende var realityprogrammet ikke vejen til kærlighed for Adam.

Modsat "Date mig i et døgn" har Adam og de andre fyre set, hvem de skulle date, inden de tog den lange tur til Mexico.

Adam, 24 år, København, single i to år, CBS-studerende.
Adam, 24 år, København, single i to år, CBS-studerende.
 Foto: Lotta Lemche

Jonas

29-årige Jonas har ikke, så vidt vi ved, datet på tv før. Til gengæld har han vist sine fingerfærdigheder.

Jonas' ansigt var nemlig første gang på skærmen i 2020 i TV 2-programmet "I den søde juletid". Jonas er uddannet konditor, og i sin tid var han konditorsvend på La Glace, mens "I den søde juletid" blev optaget.

Jonas, 29 år, København, single i et år, konditor.
Jonas, 29 år, København, single i et år, konditor.
 Foto: Lotta Lemche

Jonas deler også glædeligt ud af sit konditortalent på Instagram.

Rasmus

Den sidste af "Bachelorette"-fyrene, der er kendt fra tv, er måske den mest aktuelle. Han har nemlig deltaget i den nyeste sæson af TV 2-programmet "Sommerdrømme" fra i år.

Her forsøgte 27-årige Rasmus sammen med veninden Katrine at bygge og vinde deres drømmesommerhus. Desværre gik det ikke, som de havde håbet. Nu kan seerne dog følge med, når Rasmus forsøger at vinde drømmekvinden.

Rasmus, 27 år, Aarhus, single i tre år, restaurantchef.
Rasmus, 27 år, Aarhus, single i tre år, restaurantchef.
 Foto: Lotta Lemche

Udover at være kendt fra "Sommerdrømme", så er Rasmus også særdeles populær på TikTok som "Fartilbo", hvor han har 35.000 følgere, der med glæde følger med i hans mere eller mindre spektakulære hverdag.

"Bachelorette" får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play tirsdag 23. maj

Sponsoreret indhold