RealityI går

Kærlighedsdrama i "Bachelorette": Nicolajs romantiske aften bliver spoleret af Alexander

I "Bachelorette" er intet givet på forhånd, og selv med en rose i hånden, kan man hurtigt miste fodfæstet
Nicolaj var ikke synderligt begejstret over, at Alexander sov i Mais villa.
Nicolaj var ikke synderligt begejstret over, at Alexander sov i Mais villa.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Hemmeligt brev i "Bachelorette" : Har Mai og Nicolaj kysset?

Det vrimler med dates i Mexico, og Nicolaj er den heldige bejler, der både har vakt interesse hos Emma og Mai.

Og han kan ånde lettet op for nu. Emma har allerede givet ham en rose, som sikrer ham endnu en nat i villaen. Men den rosenrøde lykke får hurtigt et twist.

Da han kommer tilbage fra daten, finder han nemlig ud af, at Alexander er ude med Mai og ikke er kommet hjem.

- Det er en special situation, jeg er kommet hjem fra en skøn date, og er virkelig glad. Så det er virkelig ærgerligt, at den bliver udvandet og spoleret, da jeg finder ud af, at Alexander ikke er kommet hjem endnu, siger Nicolaj til SE og HØR.

Og næste morgen, hvor han burde vågne op med lidt sommerfugle i maven efter en romantisk aften med Emma – bliver stemningen hurtigt vendt på hovedet.

Nicolaj og Emma havde dagen forinden været på date, men den blev hurtig overskygget af Mai og Alexanders date.
Nicolaj og Emma havde dagen forinden været på date, men den blev hurtig overskygget af Mai og Alexanders date.
 Foto: TV 2

Bejleren har nemlig overnattet alene, da Mai valgte at invitere hans værelseskammerat, Alexander, på en overnatning.

Til SE og HØR fortæller Nicolaj, at det ikke var usædvanligt, at de kom sent hjem fra dates – men da klokken slog 02, og der stadig var tomt i sengen ved siden af, begyndte alarmklokkerne for alvor at ringe.

- Der havde jeg en bange anelse om, at jeg ville vågne op uden Alexander. Da jeg vågner, og han ikke er der, får jeg et sug i maven, og mærker nogle følelser, der er i spil. Jeg blev både ked af det, ærgerlig og lidt frustreret, siger Nicolaj.

Stemningen var til at skære i med en kniv morgenen efter, da Alexander endelig trådte ind ad døren til villaen – og de nysgerrige bejlere stod klar som sultne gribbe for at få alle de saftige detaljer fra daten.

Kærligheden spidser til i Mexico, og hvordan det går de resterende bejlere, kan du se på TV 2 eller TV 2 Play.

Sponsoreret indhold