Reality3. marts 2022

Kæresten efter Albert Dyrlunds tragiske død: Sådan tackler hun sorgen

I sommer mistede den 22-årige Youtuber, Albert Dyrlund, på tragisk vis livet. Siden da har hans kæreste, Maria Andersen, kæmpet med den store sorg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En tur til Italien endte i den grad grusomt, da Albert Dyrlynd, sammen med ven og kollega Tucker Doss, i slutningen af juli sidste år hikede på et af bjergene ved Val Gardena i det sydlige Tyrol.

De to venner tog på et tidspunkt et ganske kort ophold på vandreruten Forcella Pana. Og her gik det helt galt, da Youtuberen pludselig gled ud over en skrænt og styrtede de omkring 200 meter ned.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/albert.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den 28. juli 2021 lød hjerteskærende melding: Albert Dyrlund var på tragisk vis død i en ulykke i Italien. Foto: Dan Mariegaard

I podcasten “112 for knuste hjerter" fortæller Maria Andersen, Alberts kæreste, om det frygtelige øjeblik, hvor hun modtog den hjerteskærende besked.

Det kan du læse mere om her:

Men hun sætter også ord på den sorg, der fulgte i kølvandet på tabet af sin helt store kærlighed – og hvordan hun stadig den dag i dag dagligt kæmper en kamp for at holde sig oven vande.

– De første to måneder var ret slemme. Der var det sådan noget med, at jeg, når jeg stod op, i løbet af natten havde glemt eller fortrængt, hvad der var sket, forklarer Maria, der således hver eneste morgen på ny måtte stå ansigt til ansigt med sorgen.

– Det hele var bare forfærdelig. Jeg var lammet og kunne ikke rigtig noget.

I begyndelsen brugte Maria det meste af sin tid sammen med Albert Dyrlunds forældre. Og senere begynder hun at bruge tid på gamle hobbyer, hun havde som barn, i et forsøg på at ændre humøret.

Maria Andersen begynder blandt andet at tegne. Noget, som gjorde hende særligt glad, da hun var barn.

Men også nu i sit voksne liv har det at tegne vist sig at have en ganske positiv påvirkning på den unge Youtubers kæreste:

– Og så besluttede jeg mig så for at lave en børnebog – bare for mig selv. Det var sådan et helingsprojekt, forklarer Maria, der således endte med at lave en børnebog, der var inspireret at Albert. En bog om drømme, der minder Maria om sin helt store kærlighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-08-14_kl._10.34.00.png
 Foto: Privat

Maria fortæller, at hun har svært ved at se sig selv sammen med en ny fyr: – I min verden er Albert stadig min kæreste. Foto: Privat

Sorgen over Albert er naturligvis ikke forsvundet. Og Maria forsøger at tilbringe så meget tid som muligt sammen med sin egen og Alberts familie for bedre at hele.

Hun undgår desuden at drikke alkohol og at lytte til bestemt musik. Alt sammen for at holde sorgen på afstand.

Hør afsnittet af “112 for knuste hjerter”, hvor Albert Dyrlunds kæreste sætter ord på den sorg, der fra det ene øjeblik til det andet blev en del af hendes virkelighed, hos 24syv.

Sponsoreret indhold