Reality9. september 2023

Jubler: Ninos Oraha og Elife Kocak afslører kønnet

"Robinson Ekspeditionen"-deltageren og hans bedre halvdel jubler over den snarlige familieforøgelse, som de fejrer med et gender reveal party
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ninos Oraha rejste fra gravide Elife for at deltage i "Robinson Ekspeditionen".
 Video: SE og HØR

Det bliver en …

Ninos Oraha og Elife Kocak bliver et barn rigere i 2024, og parret er lige nu lykkelige over, hvor godt det går med graviditeten.

LÆS OGSÅ: Ninos Oraha og Elife Kocak jubler: Gravid igen!

"Robinson Ekspeditionen"-deltageren og hans bedre halvdel har nemlig været igennem en lang og sej kamp for at kunne holde på en graviditet.

Denne gang er alt anderledes og forløber helt efter planen – og det har parret nu fejret med et såkaldt gender reveal party, hvor babyens køn afsløres.

Det bliver det ved sprængningen af en ballon, der indeholder konfetti i enten lyserød for pige eller lyseblå for dreng.

Og Ninos Oraha og Elife Kocak blev blæst bagover over nyheden om, at deres lille pige nu skal være storesøster til en dreng.

– Det er jo den største bedrift for mig. Nu har jeg ligesom en af hver, siger Ninos Oraha til SE og HØR.

Parret var ellers stensikre på, at der var en lillesøster på vej. Men da Elife ventede Elia, troede de omvendt, det blev en dreng.

Elife Kocak og Ninos Oraha
Elife Kocak og Ninos Oraha bliver snart forældre til to. Elife har termin 8. marts 2024.
 Foto: Privat

Det er lidt under en måned siden, Ninos Oraha kunne dele nyheden om graviditeten.

– Sjette gang er lykkens gang, sagde parret på det tidspunkt.

Elife Kocak har nemlig på ulykkeligvis gennemgået flere ufrivillige aborter, som de har talt meget åbent om.

– Hver gang har vi troet på det, og det har været rigtig svært. Det har været sindssygt hårdt og en lang rejse, som er svær at sætte sig ind i for dem, der ikke har oplevet det. Kan man gå og være glad, fortalte Ninos til SE og HØR.

– Det har været hårdt at stå på sidelinjen som mand. Jeg står som en idiot og kan ikke gøre noget.

– Men nu er vi så lykkelige.

Sponsoreret indhold