Reality17. december 2017

Jessica Priscilla er blevet forlovet

Kæresten Nicklas har ikke været på knæ, og der var to ringe i æsken. Men nu er parret forlovet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-86167.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Tidligere på året kunne realitydeltageren Jessica Priscilla afsløre, at hun havde fundet sig en ny kæreste.

Nu har hendes kæreste Nicklas taget skridtet videre og sat en ring på fingeren af 25-årige Jessica. Det skriver Realityportalen.dk.

Kærligheden blomstrer hurtigt for de to, der flyttede sammen i sommer, efter de havde kendt hinanden i nogle måneder.

Jessica Priscilla fortæller, at hun ikke skulle bruge mange sekunder til at overveje, hvorvidt hun skulle sige ja eller nej til Nicklas' spørgsmål.

- Nicklas gav mig den flotteste æske i dag, som jeg skulle åbne, og jeg begyndte med det samme at græde af glæde, fortæller Jessica til Realityportalen.dk.

Frieriet foregik hjemme hos Jessica og Nicklas, men det gik ikke til helt på traditionel vis.

Nicklas var ikke nede på knæ, og der lå ikke bare én, men hele to ringe i æsken.

- Han sagde, at det var to forlovelsesringe, og så kom min reaktion, lyder det.

Det er derfor heller ikke sikkert, at forlovelsen ender ud i et bryllup, som den jo gør på traditionel vis.

Nicklas og Jessica kalder sig for ringforlovede, og det er på ubestemt tid.

Jessica Priscilla blev kendt, efter hun deltog i programmet "Mig og min mor" sammen med sin mor, Jette.

Sponsoreret indhold