Reality30. april 2023

Jeppe Risager afslører: Mistede gamle venner

Jeppe Risagers gamle venner forsvandt, da han blev kendt som realitydeltager
Jeppe Risager indrømmer: Jeg mistede mine gamle venner.
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet

Vi udvikler os hele livet, og for nogle er ændringen mere markant. Jeppe Risager har som "Ex on the beach"-legende på egen krop mærket konsekvenserne af det store skifte, det er, at gå fra at være en helt almindelig fyr til realitystjerne.

En af de ting, der skete, var at Jeppe fik nye venner – og mistede nogle af de gamle.

En af grundene til, at vennerne forduftede, mener Jeppe Risager er misundelse. For da han pludselig kom på unge seeres læber og blev genkendt i byen, stod vennerne tilbage uden samme store opmærksomhed – især når det kom til at score.

Det fortæller han i SE og HØR-programmet "Sladderministeriet", hvor han denne uge er inviteret ind sammen med realitykollega og roomie Asbjørn "Tyren" Nielsen.

Asbjørn Nielsen, også kendt som Tyren, og Jeppe Risager mødte hinanden i "Ex on the beach". Nu er de venner for livet.
Asbjørn Nielsen, også kendt som Tyren, og Jeppe Risager mødte hinanden i "Ex on the beach". Nu er de venner for livet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Jeppe Risager kan godt være ked af ikke længere at have de venner, men i dag lever han også et andet liv og har udviklet sig.

– Både og. Nu er jeg et andet sted. Men det tager sin tid, føler jeg.

Hør Jeppe Risager og Asbjørn “Tyren” Nielsen fortælle i videoen i toppen af artiklen.

Du kan også se hele “Sladderministeriet” med de to gæster her:

Eller lytte til episoden som podcast her:

Sponsoreret indhold