Reality24. september 2015

Linse i vild forandring: - Jeg måtte bare gøre det

Linse Kessler har gennemgået en vild forandring, da hun forleden var forbi sin vante frisør for at få gjort noget radikalt ved sit hår
https://imgix.seoghoer.dk/media/fa754d9f09434d15b6fb95b8e94ccc39.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Reality-stjernen fra ”Familien fra bryggen” har fået en vild ny hårfarve. Men hun har faktisk haft farven før, og det var lige før, den blev gjort forbudt herhjemme.

- Jeg har faktisk haft den før, det var dengang man kunne få lavet den der henna-farve, som senere blev ulovlig i Danmark. Dengang puttede man sådan noget mudder i håret og tog det hurtigt ud igen, så blev det lyseorange i stedet for mørk. siger Linse Kessler til SE og HØR.

Hun fik farven sat i sammen med nogle extensions i Salon Lækker og er virkelig glad for resultatet.

Reality-deltageren, der snart kan ses frem til at blive mormor i kraft af sin datter Stephanie Geggos graviditet, har også nogle klare erfaringer med, hvad for nogle farver der passer til sit hår.

- Jeg ved, at jeg aldrig skal være mørkhåret. Det er ikke pænt til mig. Jeg har prøvet det før, og jeg ligner en sur gammel kælling, siger brygge-baben og forsætter:

- Og helt platinblond synes jeg, at jeg er blevet for gammel til. Jeg kan godt lide det lidt lyse, men så skal der være striber i.

Men tiden var kommet til at vende tilbage til rødderne for Linse, da hun gerne ville opleve den gamle lyseorange farve.

- Jeg tænkte, ’fandme nej’, nu vil jeg have min gamle farve tilbage, og så håber jeg, at de rammer den rigtige farve, og det gjorde de, siger Linse Kessler til SE og HØR.

Linse er glad for at have sin ’gamle’ farve igen, men hun ved ikke, hvor længe hun regner med at beholde den.

- Sidste gang der havde jeg den i halvandet år, og jeg regner med at have den længe igen, men derfor kan jeg da godt finde på at tage den ud igen efter et halvt år, forklarer Linse.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold