Reality16. november 2015

"Robinson"-Stefan uden Gøtte: - Jeg har spildt halvanden måned

Efter at Stefan måtte sige farvel til sin elskede Gøtte i ”Robinson Ekspeditionen”, føler han, at hans tid i ekspeditionen har været spildt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stefan_savn_-_tv3.jpg
 Foto: TV3

Stefan måtte i sidste uge se sin kone, Gøtte, forlade ”Robinson Ekspeditionen”. Hans nye situation uden sin bedre halvdel ved sin side er bestemt ikke noget, som han ser på med positive øjne.

- Jeg er lidt tom indeni. Jeg føler, at jeg har spildt den sidste halvanden måned. Jeg tror, at jeg starter med at være sur på hende over, at hun vælger at gå, fortæller Stefan i aftenens afsnit af ”Robinson Ekspeditionen”.

Som bekendt kunne man i sidste uges afsnit se Gøtte forlade årets ekspedition, fordi hun følte sig presset til det efter et ultimatum om at klare sig selv på en øde ø alene, hvis hun skulle fortsætte i programmet.

Selvom Gøtte tydeligvis ikke følte sig tilfreds over udfordringen, så mener flere af de andre ekspeditions-deltagere, at det er typisk for Gøtte, der gerne skulle have tingene på sin måde.

For eksempel siger Claus:

- Jeg tror, at hvis hun skulle have været alene, og hun ikke fik tingene – det er tarveligt sagt, men – serveret. Så tror jeg ikke, at hun ville have klaret sig lige så godt.

Stefan og Gøtte har været gift i 11 år, men lærte allerede hinanden at kende, da de var unge teenagere.

Se med i aftenens episode af ”Robinson Ekspeditionen”, der stille og roligt nærmer sig en afslutning, på TV3 klokken 20.00.

Her taler Stefan og de resterende deltagere om Gøttes exit:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold