Reality19. oktober 2018

Fie Laursen: Jeg har druknet mig selv i stoffer og alkohol

I et bundærligt blogindlæg fortæller Fie Laursen, hvorfor hun fik et tilbagefald og atter kastede sig over stoffer og alkohol
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180922dm_guldtuben_2018_166.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I et nyt blogindlæg fortæller en ærlig Fie Laursen nu, hvorfor hun lod stofferne og alkoholen tage overhånd - og at det næsten kostede hende livet.

- Den nat var mit wake up call. Jeg var tæt på at svæve imellem liv eller død - og jeg forstod alvoren i det problem, jeg havde, fortæller Laursen om den aften, hvor hun faldt om og blev kørt på Rigshospitalet i ambulance.

Bloggeren fortæller, at hun i en årrække ikke helt har kunne holde sig fra sprut og stoffer.

- Igennem de sidste par år er jeg røget meget ind og ud af stoffer og fester. I mine gode perioder var jeg clean, og i mine dårlige perioder fandt jeg trøst i både stoffer og alkohol, skriver hun.

Da TV-personligheden i sommer gennemgik et meget grimt og offentligt brud med kæresten Frederik Valeur, sendte det hende atter udover kanten, erkender hun på sin blog.

- Jeg følte, mit liv var ved at falde på plads, til at jeg fandt ud af, ham, jeg boede med og havde skabt et liv med, var mig utro. Da jeg slog op, kunne jeg ikke slå skammen ud af min krop, både hvor ulækker jeg følte mig for alle de gange, han havde haft sex med andre og derefter med mig - og jeg skammede mig endnu mere over den vold, jeg havde tilladt i forholdet, fortæller Fie Laursen.

- Siden han flyttede ud, har jeg druknet mig selv i stoffer og alkohol, så meget at folk til sidst ikke kunne se, om jeg var på kokain eller ikke var. Men det er slut, for jeg har endelig søgt hjælp, og nu har jeg været 26 dage clean for både alkohol og stoffer, fortæller hun.

Og selvom det har været et hårdt år for bloggeren, så er hun optimistisk omkring fremtiden:

- Jeg træder ind i et nyt kapitel, hvor lysten til at leve er der, og hvor jeg kan sige et stort, fedt NEJ til alt, der skader mig, slår hun fast på sin blog.

Sponsoreret indhold