Reality29. december 2018

Ærlig Kia: - Jeg er blevet tvangsindlagt igen

En ærlig Kia Sødergreen fortæller, at hun endnu engang er tilbage på den lukkede psykiatriske afdeling, efter hun for knap to uger siden var blevet udskrevet og flyttet ind på et bosted. Den unge mor, der kæmper mod en alvorlig fødselsreaktion, håber dog på snart at være tilbage på sit bosted
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_soedergreen_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Kia Sødergreen kæmper fortsat en hård og brav kamp mod den fødselsreaktion, der ramte hende, efter hun blev mor til sønnen Marcus i september 2016.

For under to uger siden blev hun udskrevet og flyttede på et bosted for psykisk syge, men nu er hun igen tilbage på den lukkede psykiatriske afdeling.

Det fortæller Kia – der gennem hele forløbet har været ærlig og åben om sin situation – på sin instagram-profil.

Til sit billede, der viser hendes indlæggelsesarmbånd, skriver hun:

- Hvis jeg er lidt stille de næste par dage på Instagram er det fordi jeg ked af at måtte meddele, at jeg desværre blev tvangsindlagt igen i torsdags på en lukket psykiatrisk afdeling. 10 dage nået jeg, at være udskrevet og bo på bostedet.. Men denne indlæggelse er forhåbentligt meget kort varig.. Også skal jeg tilbage til bostedet igen.

Som ved hendes andre instagram-billeder strømmer det ind med varme hilsner til den unge mor, der altså har kæmpet en hård kamp mod psykisk sygdom, siden hun blev mor.

Det er ellers ikke mange uger siden, at en glad Kia kunne berette, at hendes tvangsindlæggelse var ophørt, og at hun flyttede på et bosted for psykisk syge. Hun kunne endnu ikke flytte hjem til manden Walle og sønnen Marcus, fordi lægerne stadig vurderer, at Kia er for syg. Den unge mor har da også ærligt fortalt, at hun har haft tanker om at gøre skade på sin søn.

Derfor har Kia næsten ikke set sin søn de seneste måneder. Dog fik hun glæden af at have overvåget samvær med ham til jul – og det gik rigtig godt, fortalte hun efterfølgende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia-05032018.jpg
 Foto: Aller Media

Kia sammen med kæresten Walle, der nu passer sønnen fuldtid. Foto: Aller Media

Marcus kunne sagtens kende hende, og han ville straks op på hendes arm, da han så sin mor.

Tidligere på måneden har Kia afsløret, at hun stort set har været indlagt i hele Marcus’ liv.

I første omgang kom Kia ved et uheld til at ”afsløre”, at hun var indlagt. Det var hvert fald ikke meningen, at hendes mange følgere skulle opdage, at hun var indlagt på en psykiatrisk afdeling, da hun den 8. november 2017 delte et billede af sønnen Marcus.

Flere af hendes følgere bemærkede dog det karakteristiske sengetøj på billedet og kunne derudfra regne ud, at den unge mor måtte være indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Dengang var hun indlagt i seks måneder, før hun i april blev udskrevet.

Desværre vendte de voldsomme symptomer tilbage igen, og de sidste måneder måtte Kia igen være indlagt, denne gang på en lukket afdeling, fordi hun havde tanker om at gøre skade på sin søn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_walid_knaldperlen_og_kia.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kia og Walle til Reality Awards tidligere på året. Foto: Aller Media

- Mange spørger ind til en opdatering om hvordan det hele går. Jeg er stadig tvangsindlagt på en lukket afdeling og har været her i over 3 måneder nu. Det går meget op og ned, jeg har det svært. Men jeg kæmper hver dag. Jeg må stadig ikke se Marcus og det er selvfølgelig hårdt. Walle og jeg har stadig et helt fantastisk forhold, han støtter mig i det hele og vi er stadig lige så forelsket som da vi mødte hinanden, skrev Kia tidligere på månedern på instagram.

Under sin halvårlige indlæggelse blev Kia tilbudt elektrochokterapi, fordi den antidepressive medicin ikke havde den ønskede effekt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kia_soedergreen_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Kia havde glædet sig til at blive mor, men blev ramt af en alvorlig fødselsdepression kort efter. Foto: Peter Grosen

Elektrochokterapi er en behandling, hvor man får ført en svag elektrisk strøm gennem hjernen, mens man er i narkose. Behandlingen kan være yderst effektiv for patienter, der er depressive.

Kia ønskede dog at se, om hun ved hjælp af andre tiltag – blandt andet motion – kunne få det bedre, og i april havde hun det så godt, at hun blev vurderet rask nok til at vende hjem.

Siden har hun dog været tilbage på den psykiatriske afdeling flere gange.

Sponsoreret indhold