Reality13. april 2021

Jasmin har hårdt brug for ”Luksusfældens” hjælp: Tog 57 nye lån på ét år

Drømmen om et større hus og en skøn have rykker sig kun længere og længere væk fra 25-årige Jasmin fra Søborg. Nu tilkalder hun ”Luksusfældens” eksperter, for at få hjælp til at droppe facaden – og rydde op i tårnhøj gæld og en uoverskuelig bunke af lån
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_9.png
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

Eksperterne Jan Swyrtz og Sesilie Munk Stenderup er igen sat på lidt af en opgave, når de i sidste afsnit af denne sæson ”Luksusfælden” besøger Jasmin.

Hendes drømme og prioriteter er ikke til at tage fejl af – hun vil have hus med have, hvor hendes søn kan løbe og lege. Og så er det vigtigt for hende at se godt ud, gå i det rigtige tøj og indrette hjemmet med de rigtige møbler.

Men det dyre livsstil og det høje forbrug kommer med en stor pris.

For at betale de gamle lån af, optager hun nye, og derfor er Jasmin på 25 efter hånden ude i en særdeles ond gældsspiral, som kun får eksperterne til at ryste på hovedet, og som adskiller hende yderligere fra drømmen om hus.

Nye lån til gammel gæld

Det første, der i aftenens afsnit undrer Jan og Sesilie er den meget lave misligholdte gæld, selvom Jasmin bruger meget mere, end hun har i indtægt.

De finder dog hurtigt ud af, at det netop skyldes Jasmins tendens til at tage nye lån for at betale gammel gæld. På ét år har hun optaget intet mindre end 57 lån.

Og det betyder altså, at hun har taget mere end ét lån om ugen. Mens hendes gæld vokser og vokser.

Da TV 3’s ”Luksusfælden” kommer forbi er hun oppe på 243.000 kroner i gæld.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/capture_57.png
 Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3

25-årige Jasmin har for eksempel brugt uanede summer penge på køretøjer til sin søn. Da eksperterne undersøger hendes barnevogns-afhængighed nærmere, viser det sig, at hun har ejet intet mindre end femten forskellige barne- og klapvogne. (Foto: NENT Group, TV 3 Viasat)

Eksperterne går til både Jasmin og mor Charlotte i klippet her fra aftenens program. For hvorfor dog tage så mange mindre lån på bare ét år?

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Den 25-årige maler får ind imellem hjælp fra sin mor, Charlotte, som på den ene side bliver ked af at se sin datter smadre økonomien og drømmene om et hus. Men som på den anden side ikke er i stand til at sige nej, når Jasmin eksempelvis beder om hjælp til et lån i Jysk, så hun kan få nye møbler.

Vil det lykkes eksperterne at få hende til at forstå, at Jasmins behov for at holde en flot facade udadti er i gang med at ødelægge hendes fremtid? Og vil Jasmin lære at styre sit forbrug, så det bliver realistisk at forfølge drømmen om en større bolig?

Det får vi svar på i sæsonfinalen af ”Luksusfælden” på TV 3 klokken 20 – og allerede nu på Viaplay.

Sponsoreret indhold