Reality10. april 2015

Janni efter bryllup med Karsten: - Jeg gemmer kjolen

Først til kirkebrylluppet hopper hun i det store skrud, afslørede Janni, da hun i går blev fru Ree
Af af
Der var kærlighed i luften, da Janni og Karsten blev gift. Se hele brylluppet igen
Der var kærlighed i luften, da Janni og Karsten blev gift. Se hele brylluppet igen
 Foto: Dan Mariegaard



I går blev den tidligere oddset-babe, Janni Christensen, gift med Karsten Ree på Rudersdal Rådhus, så hun fremover nu hedder Janni Ree.

SE og HØR var selvfølgelig med hele vejen på rådhuset, hvor der først skulle udfyldes en række papirer.

Derefter stod menuen på et glas champagne, før selve vielsen fandt sted ved middagstid.

Og så var det ellers ud til den del af pressen, der havde opsnuset det ellers temmeligt overraskende bryllup.

- Vi skal stadig holde rigtigt kirkebryllup, jublede det lykkelige par, som i lyset af, at Karsten Ree har fået konstateret kræft dog valgte at få papir på hinanden hurtigst muligt.

- Formaliteterne skal være i orden, og så må jeg bare sørge for selv at blive klar til brylluppet, sagde Karsten Ree med sin sædvanlige galgenhumor.

Herunder kan du se et sammenklip af hele seancen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Janni valgte iøvrigt at gemme kjolen til den senere lejlighed, men havde alligevel valgt at klæde sig i hvidt.

Resten af dagen blev fejret med venner og gratulanter, mens den store fest altså må vente til Karsten Ree igen er helt frisk.

Sponsoreret indhold