Reality15. juni 2021

Jaffer er ny ”Bachelor”: Her er min drømmekvinde

Trofaste fans af det populære datingprogram kan i den grad se frem til en kæmpetwist, når endnu en bachelor tjekker ind
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I flere uger har den 32-årige bachelor, Casper Berthelsen, kunne styre slagets gang, når han roseceremoni efter roseceremoni har slukket kærlighedshåbet for flere af de kvinder, der har taget rejsen til det græske øhav for at finde den eneste ene.

Men nu får Casper kamp til stregen.

En ny fyr, 31-årige Jaffer, leder nemlig også efter sit livs kærlighed – og måske skal den findes blandt de kvinder, som i flere uger har datet ”Bachelor”-kollegaen Casper:

- Jeg var kommet til et sted i mit liv, hvor det ikke rigtig fungerede med kærlighedslivet herhjemme. Og de ting jeg gjorde, endte med ikke at blive noget særlig seriøst. Og så tænkte jeg, hvorfor ikke prøve at få en fed oplevelse? Og så KUNNE det jo godt være, der gemte sig noget dernede, forklarer Jaffer til SE og HØR og tilføjer desuden, at han netop var kommet ud af et ”forfærdeligt forhold", da han blev kontaktet af en caster på programmet.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/jaffer_-_rose_-_portraet.jpg
 (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Foto: Lotta Lemche/TV 2

Jaffer, der er uddannet landskabsarkitekt, men arbejder som model, har tidligere haft særligt kvinders udseende i fokus, når han har søgt kærligheden.

Men denne gang skal der mere til for at vinde hans hjerte:

- Jeg kan godt lide at få folk til at grine og til at have det godt. Så hvis der er en, der kan gengælde det og få mig til at føle mig sindssygt godt tilpas og få mig til at grine, lyder det fra Jaffer, der ikke ligefrem ser det som en ulempe, hvis en kvinde er både ”spøjs” og ”unik”- og samtidig ”hviler i sig selv”.

Hurtigt bliver det tydeligt, at singekvinden Louise umiddelbart besidder en del af de egenskaber, da Jaffer vælger at give hende en rose og desuden invitere hende på en date.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jaffer_og_louise.jpg
 (Foto: TV 2)

Der opstod øjeblikkeligt kemi, da Jaffer og Louise mødte hinanden. Foto: TV 2.

Om Louise dog forbliver en favorit er selvsagt ikke til at vide. Men den garvede model og tidligere ”Robinson”-deltager er i den grad klar over, hvilken type kvinde der langt fra falder i hans smag:

- Hvis man ikke kan have en samtale, så synes jeg ikke, det er fedt, lyder det fra Jaffer, der allerede i første afsnit af det populære datingprogram viser, at han ikke er bleg for at give los, når det handler om at snakke.

- Så jeg har da også brug for en, der kan snakke igen og ikke bare en, der sidder og fniser og kigger på mig. Det synes jeg, virkelig er utiltrækkende.

Fremadrettet vil både Casper og Jaffer kunne give en rose til de kvinder, de gerne vil tilbringe mere tid sammen med. Og kvinderne behøver således kun en enkelt rose for at kunne blive i det græske øhav.

De kvinder, der efter en ceremoni ikke har modtaget en rose fra hverken Casper eller Jaffer, skal rejse hjem til Danmark.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bachelor” på TV 2 Play allerede nu.

Se kvindernes reaktion på Jaffers ankomst:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold