Reality3. marts 2022

Irina frygter for familien i Ukraine: Jeg græder hele tiden

Influencerens mor, der er læge, overvejer at tage til det krigshærgede land for at hjælpe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om hele verdens øjne hviler på Ukraine i disse dage, så har specielt Irina Olsen, 34, sin opmærksomhed rettet mod landet, hvor hun er født og boede, indtil hun var 10 år.

Og med masser af venner og familie i Ukraine er hun stærkt bekymret for, hvad der sker med dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina_12.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Irina Olsen – tidligere Babenko – er dybt berørt over udviklingen i sit fødeland. (Foto: Dan Mariegaard)

– Det er helt forfærdeligt. Jeg græder on and off hele tiden, siger Irina til SE og HØR i kølvandet på krigens udbrud.

Stor frygt

Selv om det er 24 år siden, hun sammen med sin familie slog sig ned i Danmark, banker hendes hjerte stadig for Ukraine.

– Vi har venner og familie spredt ud over hele Ukraine, og der hvor vi kommer fra – der er den tredje største by, der er det rigtig slemt. De har ikke sovet overhovedet, fordi man ikke ved, hvad der kommer til at sker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/irina_1_0.jpg
 (Foto: Privat)

I dag er hun i tæt kontakt med sine veninder fra det krigshærgede land. (Foto: Privat)

Min skoleveninde har børn, der siger: “Mor jeg vil ikke dø”. Det er rigtig slemt. Og så har jeg har lidt familie på min fars side. De bor ude på landet, og der har vi fået at vide, at de bare har prøvet at samle sig. Russerne går efter Kiev og min veninde Olga sagde, at hun har venner i Kiev, der har skrevet, at folk gemte sig i parkeringskældere, forklarer Irina.

Støt Røde Kors’ indsamling til Ukraine

Irina Olsen gør alt, hun kan for at samle penge ind til ofrene for krigen i Ukraine. Hvis du vil støtte, kan du gøre det ved at sende en sms med teksten Irina til 1290. Ved at sende den sms, støtter du Ukraine med 75 kroner. Du kan også donere et valgfrit beløb via MobilePay på nummer 361327.

Meget påvirket

Hun er i sagens natur dybt berørt af, hvad der sker i fødelandet.

– Morten kan jo godt se, at jeg hele tiden græder, og han spørger, hvad jeg føler, når jeg nu ikke selv er der. Når man er der, er man i overlevelsestilstand, men det er jeg ikke, så jeg har lyst til at græde hele tiden. Så jeg kan måske se tingene mere klart end dem, der er der.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ukraine_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Ukraines befolkning kæmper for at holde russerne ude, selv om de er udsat for angreb. (Foto: Ritzau Scanpix)

Også hendes og Mortens datter, Alessia på seks år, er berørt af det, der sker i Ukraine.

– Min datter ved godt, hvor jeg kommer fra, og at hun er halvt ukrainer og jeg nævner forsigtigt for hende, hvad der sker. Jeg skjuler ikke, at jeg græder, og hun har set mig græde mere, så hun fornemmer stressen herhjemme, lyder det fra Irina.

Mor kan hjælpe

Influenceren forsøger at følge så godt som muligt med i, hvad der sker, men det kan være svært med de mange modstridende forklaringer, der altid følger med en krig.

– Jeg har fulgt med i danske, russiske og ukrainske medier, og der bliver sagt forskellige ting. Det er utrolig svært, og jeg kan jo kun se på. Jeg kan ikke gøre noget eller 100 procent vide, hvad der sker, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/irina_2_0.jpg
 (Foto: Privat)

Som 10-årig flyttede Irina fra Ukraine til Danmark sammen med sin familie. (Foto: Privat)

Samtidig er hun bekymret for sin mor, Mila.

– Min mor er uddannet læge i Ukraine, og hun har afgivet løfte om, at hun skal beskytte sit land. Det ville hun også have gjort, hvis hun var der, men nu overvejer hun at tage derned. Som hendes datter er jeg bange, men jeg ved, hun kan bidrage, når vores land har brug for det, og det kan jeg godt forstå. Jeg kan se på hende, at hun virkelig er begyndt at overveje det, siger Irina med en stemme, der bliver fyldt med gråd, da hun kommer ind på moderens overvejelser.

Hun vil ikke forsøge at overtale moderen til at holde sig væk fra Ukraine.

– Det er fuldstændig min mors beslutning. Jeg respekterer hendes beslutning, slår hun fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ukraine.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Du kan støtte indsamlingen til Ukraine ved at sende en sms med teksten Irina til 1290. Ved at sende den sms, støtter du Ukraine med 75 kroner. Du kan også donere et valgfrit beløb via MobilePay på nummer 361327. (Foto: Ritzau Scanpix)

Som kendt dansker gør hun nu, hvad hun kan for at hjælpe sit andet folk.

– Jeg startede en indsamling, som Røde Kors er med i. Det er den eneste måde, man kan hjælpe lige nu. Så nu bruger jeg min stemme til at støtte indsamlingen. Jeg håber ikke, der går for længe, inden jeg kan tage derned. Det er en del af min historie og hvem jeg er og det vil jeg gerne kæmpe for, understreger Irina.

Sponsoreret indhold