Annonce
Reality18. jun. 2025

Intimt øjeblik i "Bachelorette": I svedhytte med far og Anton

Selv om daten med Anton og Emmas far, Steen, på mange måder var grænseoverskridende, endte den alligevel med romantik og kys
Det er ikke hver dag, at man har sin far med på date. Men det havde Emma Sofie Nielsen, da hun og Anton skulle besøge en temazcal.
Det er ikke hver dag, at man har sin far med på date. Men det havde Emma Sofie Nielsen, da hun og Anton skulle besøge en temazcal.
 Foto: Lotta Lemche / TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: "Bachelorette": Derfor har Emma sat Anton i "skammekrogen"

Anton Prescott har længe ventet på at komme på singledate med Emma Sofie Nielsen.

Men i onsdagens afsnit af "Bachelorette" skete det endelig. Her blev den 28-årige bejler nemlig inviteret med i en temazcal, som er en mexikansk svedhytte, sammen med Emma og hendes far, Steen.

En date, der måske kan virke atypisk, og som for Emma var udfordrende og grænseoverskridende.

- Selve daten - og de to sammen - synes jeg var super nem at være i.

- Jeg synes dog, at daten til tider var udfordrende. Det er grænseoverskridende at skulle afklædes - og så i en svedhytte sammen med sin far og en mand, man egentlig ikke kender så godt, fortæller Emma til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-16/0M2A6213.jpg
Emma Sofie Nielsen havde intet problem med at finde indre ro. Men ritualet var temmelig interessant, fortæller hun til SE og HØR.
 Foto: Lotta Lemche / TV 2

Det intime øjeblik i svedhytten var dog ikke det mest udfordrende for Emma. For som en del af oplevelsen skulle de også udføre forskellige handlinger, og her havde den 27-årige tøjdesigner svært ved at holde masken.

Annonce

- Det var svært at tage seriøst, men jeg prøvede virkelig. Det var grænseoverskridende, siger Emma med et grin.

Efter ceremonien blev det tid til at sende Emmas far, Steen, videre, så Anton og Emma kunne få lidt tiltrængt alenetid.

- Det var hyggeligt at have min far med på date, men jeg glædede mig også til, at han skred.

- Anton og jeg havde talt meget om, at vi havde brug for noget tid sammen og finde den her gnist igen. Den gnist finder man bare ikke, når man sidder med sin far, fortæller Emma.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-06-16/Bachelorette_S3_PGM317_Framegrab_012.jpg
Anton viste blandt andet Emma et dagbogsnotat, og det faldt bestemt i god jord hos den 27-årige tøjdesigner.
 Foto: Lotta Lemche / TV 2

Endelig skete det!

Da Emma og Anton rykkede videre og fandt sig til rette med stearinlys og kirsebær, blev stemningen da også en anelse mere intim.

Annonce

Emma fandt gamle familiefotos frem, mens Anton læste søde dagbogsnotater op, og de to deltagere kom tættere på hinanden.

Faktisk så tæt, at Anton til sidst endte med at spørge Emma, om han måtte give hende et kys.

- Det var skønt. Jeg synes altid, at det første kys er nervepirrende, men det er ekstra nervepirrende, når det er på kamera. Men jeg synes, det var et godt kys, og jeg kunne slappe meget af i det, siger Emma til SE og HØR.

Annonce

Havde du ventet på, at det skete?

- Ja, det havde jeg. Jeg er ærgerlig over, at jeg blev så genert. For jeg havde egentlig lyst til at kysse Anton, men alle de kameraer og kameramænd, gjorde det ekstremt svært for mig.

- Så han havde ikke behøvet at spørge mig, fortæller hun og understreger, at hun også have lyst til at kysse ham.

Modsat Emmas sidste kys med Victor Emil, var omgivelserne denne gang romantiske. Og havde hun haft nøglen til villaen, havde hun nok også brugt den.

Annonce

- Det havde jeg da nok. Stemningen lagde lidt mere op til det, fortæller Emma.

LÆS OGSÅ: Emmas første kys i "Bachelorette": Enormt grænseoverskridende for mig

Annonce

Sponsoreret indhold