Reality4 timer siden

Ingen lækker sex: Tine Coster Joost er ikke tiltrukket af sin mand

Det er småt med berøringer, og sexen udebliver fuldstændig. Til gengæld går Jan og Tine ofte skævt af hinanden. Nu fortæller DR-bruden, hvorfor hun alligevel mener, et romantisk forhold kan opstå
Jan Helmert og Tine Coster Joost indgår arrangeret ægteskab i "Gift ved første blik". Og det er en udfordring.
Jan Helmert og Tine Coster Joost indgår arrangeret ægteskab i "Gift ved første blik". Og det er en udfordring.
 Foto: Brian Lichtenstein

LÆS OGSÅ: Her fik hun nok: Tine provokeret over kommentar i "Gift ved første blik"

- Man ville gerne stå her i dag og have haft en masse lækker sex, og bare ville ses hele tiden og ikke kunne lade være med at røre ved hinanden. Men sådan er det ikke.

Ordene er Tine Coster Joosts, og hun leverer dem arm i arm med husbonden Jan Helmert, som hun er blevet matchet med i "Gift ved første blik".

Parret har haft en svær begyndelse, for de har to meget forskellige energiniveauer og måder at kommunikere på.

Men selv om de slår sig på hinanden, tror Tine Coster Joost stadig, at der kan opstå et romantisk forhold mellem dem.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Ja, det gør jeg. Det er stadig meget tidligt i processen, vi har kendt hinanden i maksimalt 14 dage på det her tidspunkt. Så jeg var stadig nysgerrig på, om vi via de her terapier kunne åbne for at lære hinanden at kende.

- Ingen af os er tiltrukket af hinanden, men vi havde det også sjovt på et overfladisk plan.

Ifølge Tine kan tiden stadig arbejde for parret, selv om de langt fra er nået så langt - og er blevet så tætte - i deres relation, som det i kærlighedseksperimentets såkaldte getaway er tydeligt, at de andre par er.

- Der er stadig en chance for at udvikle et romantisk forhold, for vi kendte endnu ikke hinanden på et dybere plan. I mine længe forhold har vi været venner først, og så er der opstået en tiltrækning bagefter. Så jeg var stadig åben for det og tænkte, at det er meget naturligt, at man begynder helt fra scratch, når man møder nogen, man aldrig har set før.

- Det er ikke svært for mig at tænke: "Lad os se, hvad der sker". Men jeg har lidt svært ved at finde ud af, om Jan er åben over for, at det kan blive til noget. For på det her tidspunkt har jeg valgt at følge hans tempo mere. Når jeg spurgte ind, var det for tidligt for ham til at kunne sætte ord på.

Sponsoreret indhold