Reality22. januar 2024

Igen, igen: "X Factor" udskydes pga. håndbold

Ligesom i weekenden må Thomas Blachman og co. vige pladsen i bedste sendetid for Mathias Gidsel og resten af håndboldlandsholdet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Før premieren mødte SE og HØR Thomas Blachman til en snak om den kommende sæson af "X Factor".
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: "X FACTOR"-STJERNE SKJULER HEMMELIGHED FOR BLACHMAN

I mange, mange år har Thomas Blachman været vant til at kunne nyde synet af sig selv på skærmen fredag aften.

Men i weekenden måtte tv-dommeren og resten af "X Factor" se sig erstattet af herrelandsholdet, når det kom til den bedste sendetid.

Og det sker igen på fredag.

TV 2 oplyser nemlig, at "X Factor" nok en gang må vige pladsen for Nikolaj Jacobsens guldjagende gutter.

Thomas Blachman
Nok en gang må Blachman vige pladsen på skærmen for håndboldherrerne.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I stedet bliver den kommende 6 Chair Challenge for solisterne over 23 år i "X Factor" sendt på TV 2 lørdag aften.

Alt håb er dog ikke ude, hvis harpiks og 5-1-forsvar hænger dig langt ude af halsen.

Hvis du hellere vil se Maria Fantino styre sangstolelegen fredag aften, kan du gøre det på TV 2 Play.

Ligesom i fredags bliver det kommende afsnit af "X Factor" nemlig lagt op som planlagt fredag morgen.

Sponsoreret indhold