Reality25. september 2023

Ida McKenna afslører ”Paradise”-hemmelighed: Presset af produktionen

I "Paradise Hotel" har deltagerne ikke 100 procent frit valg. Det afslører Ida McKenna Christiansen i det seneste afsnit af "Sladderministeriet"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ida røber her, at hun og de andre deltagere i "Paradise Hotel" blev presset til at tage beslutninger i forbindelse med det taktiske spil, som de ikke helt selv følte for.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! "PARADISE"-SÆSON SLETTET: DE ØDELÆGGER DET FOR OS ANDRE

Oplevelsen på "Paradise Hotel" var ikke lutter lagkage for Ida McKenna Christiansen.

Det afslører hun i det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor hun og kæresten Alexander Möllbach er gæster.

Du kan høre podcasten her:

- Det var blandet. Jeg troede, at det var mere frit, end det egentlig var, fortæller Ida.

Realitystjernen var overrasket over, hvor meget produktionen blandede sig i, når det kom til beslutninger, der var afgørende for, om folk blev på hotellet eller blev stemt ud.

- Man får et kæmpe chok, når man kommer og ligeer blevet voksen og skal lave det her for første gang, forklarer hun.

- Man tænker, at man kan gøre, som man vil, men det kan du ikke. Det kom meget bag på mig.

Ida McKenna Christiansen
Opholdet på "Paradise Hotel" var ikke blot en dans på roser for Ida.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Peger produktionen en i en retning?

- Ja. Det tror jeg, at samtlige fra min sæson kan skrive under på, at vi er blevet praje, hævder Ida.

Samtidig siger Ida, at produktionen var med til at præge hende til en beslutningen, som i sidste ende betød, at hun måtte forlade reality-hittet.

Den noget insisterende produktion betyder dog ikke, at Ida fortryder sit ophold på det legendariske tv-hotel.

- Det var stadig en sjov oplevelse. Jeg vandt ”Miss Paradise”, og det var det, jeg kom derned for, slår hun fast.

Sponsoreret indhold