I aften i “Luksusfælden”: Misligholdt gæld på 32.200
Eksperterne er i aftenens afsnit taget til Holeby, hvor Thomas og Jonna har bedt om hjælp.
Parret skylder en del penge, fordi Thomas for 16 år siden købte et hus og med egne ord “gik på røven med det” for efterfølgende at smide rudekuverterne i skraldespanden, når de landede i postkassen.
Derudover var der også et kviklån til en konfirmation, der har gjort deres gæld uoverskuelig. Faktisk så uoverskuelig, at de slet ikke ved, hvor meget de skylder væk.
i chok
Eksperterne sender dem ind i en forladt bygning, hvor de i bedste skattejagt-stil skal finde brikkerne til det puslespil, der kan fortælle dem, hvor meget de skylder.
Og beløbet er højere, end nogen af dem havde troet. Parret har 1.403.000 kroner i gæld.
– Jeg vidste godt, den var stor, men ikke så stor, siger Thomas i programmet.
kæmpe post
Derudover kan parret se, at mens de har en indkomst på 34.400 kroner, har de svimlende 32.200 kroner i misligholdt gæld hver eneste måned.
-Det er kraftedeme mig mange penge, mand, får Jonna sagt i ren chok.
Du kan se afsnittet på tv3 klokken 20 eller allerede nu på viaplay.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree