Reality24. maj 2022

Højgravid Fie Laursen på hospitalet: I frygtelige smerter

Den 25-årige frøken Laursen har først termin om et par uger. Men allerede nu er hun plaget af smerter
Om ganske få uger har Fie Laursen termin. På nuværende tidspunkt døjer hun dog med stærke smerter.
Om ganske få uger har Fie Laursen termin. Men noget tyder på, at lille Mateo allerede nu begynder røre lidt ekstra på sig.
 Foto: Jesper Sunesen

Der er ingen tvivl om, at Fie Laursen er utålmodig, når det kommer til fødslen af det kommende vidunder, hun på nuværende tidpunkt bærer rundt på.

Længe har skandaleinfluencerens Instagram-profil svømmet i indhold om graviditeten. Og i weekenden gik Fie da også en my længere og oprettede en Instagram-profil til lille Mateo – og det er således umiddelbart her, at det første foto af den lille ny bliver afsløret.

I går kunne trofaste følgere af Fie Laursen se hende spise alverdens ting og hoppe rundt på det, der ligner en pilatesbold. Naturligvis for at sætte gang i fødslen.

Også selv om den tidligere realitystjerne har meldt ud, at hun i virkeligheden ønsker at Mateos ankomst først bliver, når hendes forældre ganske snart kommer til Marbella, hvor Fie er bosat.

Men Fie Laursens krop har både i nat og i løbet af dagen i dag været plaget af smerter og kvalme:

- Og så tror jeg, at i og med at smerterne bliver større, at jeg mister min vejrtrækning på grund af det, forklarer hun i en story på Instagram.

- Og så har jeg snakket med lægen og hospitalet, og de vil gerne have, at jeg kommer ind her om lidt, forklarer Fie videre og minder følgerne om, at hun ved sidste tjek, for ganske nylig, allerede var tre centimeter åben.

Fie Laursen forklarer videre, at hun er forvirret over smerterne, som hun beskriver som ”hardcore menstruationssmerter", fordi hun aldrig havde forestillet sig, at en nær fødsel ville føles sådan.

På sin story viser Fie også et par billeder fra hospitalet, men har på nuværende tidspunkt ikke meldt en status på sit lægetjek ud.

Sponsoreret indhold