Reality15. juni 2023

Højgravide Tilde Munkholm afslører: Nedslående melding fra jordemoderen

”Den store bagedyst”-kendis Tilde Munkholm er mere end klar til at føde. Men den lille lader i sandhed vente på sig
Højgravide Tilde Munkholm til bryllup hos Morten Kjeldgaard og Frederik Haun i slutningen af maj. 
Højgravide Tilde Munkholm til bryllup hos Morten Kjeldgaard og Frederik Haun i slutningen af maj.
 Foto: Mikael Rieck

Kort inden nytår afslørede Tilde Munkholm, der deltog i den 10. sæson af "Den store bagedyst", at hun er gravid med sit første barn.

Og nu er hun i sandhed klar til at føde, men desværre lader den lille fyr til ikke at have travlt.

Bagedyst-kendissen er allerede gået en uge over termin, og det lader endda til, at hun skal væbne sig med tålmodighed lidt endnu:

– Jordemoderbesøget gik desværre ikke helt, som jeg havet ønsket og håbet det i dag. Først vil jeg lige sige, at alt med baby er godt, faktisk så godt, at han bare ikke vil ud. Vi fandt nemlig ud af hos jordemoderen, at min livmoderhals er helt lukket, så der kunne ikke laves en hindeløsning, som jeg ellers havde gået og håbet på, skriver Tilde i et længere opslag på Instagram.

Tilde Munkholm er mere end klar til at blive mor, men den lille fyr lader vente på sig. 
Tilde Munkholm er mere end klar til at blive mor, men den lille fyr lader vente på sig.
 Foto: Hanne Juul

Tilde kalder beskeden fra jordemoderen for lidt af en mavepuster.

– Jordemoderen mente derfor heller ikke, at jeg lige går hen og føder i morgen. Jeg føler mig bare virkelig klar til at føde, for det begynder virkelig at være hårdt både fysisk og mentalt at gå i den her venteposition.

Hun tilføjer, at hun håber at føde naturligt, men at det kan ende med, at fødslen skal sættes i gang, hvis der ikke snart sker noget:

– Jeg ønsker umiddelbart at fødslen går i gang naturligt, men nu vil vi blive ringet op en af de næste par dage og få en tid til igangsættelse i slutningen af næste uge, hvis han ikke er kommet inden.

Tilde medvirkede i "Den Store Bagedyst" tilbage i 2021, hvor hun bagte smukke og æstetiske kager, der både var en fryd for øjet og ganen for de garvede bagedyst-dommere.

Men da jubilæumssæsonen blændede op for det sjette afsnit, drillede chokoladen desværre, og det betød, at dommerne valgte at sige farvel til Tilde.

Sponsoreret indhold