Hemmelig fyr: Lærke Ketel har fundet kærligheden
- Han er det dejligste, jeg har mødt!
Sådan beskriver Lærke Ketel den fyr, som får hende til at smile ekstra meget for tiden. For "Ex on the Beach"-stjernen har fundet kærligheden.
- Vi har mødt hinanden i byen og gennem fælles venner. Vi har kendt hinanden i næsten 5 måneder, så det er ikke længe, fortæller Lærke og uddyber:
- Men vi ses næsten hverdag, og han er lige så meget min mand, som han er min bedste ven, vi kan snakke om alt og joke om alting!

Lærke vil ikke ud med, hvem den hemmelige fyr er, og hun slår også fast, at de ikke er kærester... endnu.
Hun har dog ingen problemer med at sætte ord på, hvad hun er faldet for ved sin nye mand.
- Jeg er faldet for alt ved ham. Han behandler mig som en prinsesse, som alle piger jo selvfølgelig gerne vil have. Han respekterer min fortid og alt, der kommer derfra, fortæller hun.
Lærke blev kendt, da hun fik sin tv-debut i sæson syv af "Ex on the Beach". Her klarede den blonde jyde det så godt, at hun fik lov til at gøre comeback i sæson otte.