Reality11. november 2023

Helena Witt og Kasper Skak krydser fingre: Skal nå at sælge lejlighed inden jul

Realityparret har skrevet under på en ny lejlighed, men købet er betinget, af den kære bachelor kommer af med sin bolig inden den 15. december
Helena Witt og Kasper Skak har skrevet under på drømmelejligheden, men det er endnu uvist, om de får fingrene i den. 
Helena Witt og Kasper Skak har skrevet under på drømmelejligheden, men det er endnu uvist, om de får fingrene i den.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ Kasper Skak og Helena Witt vinder "Årets bedste par"

Det er næsten til et plot til en julekalender værdig, men det er egentlig bare vilkårene for et ganske normalt boligkøb.

Lige nu krydser Helena Witt og Kasper Skak nemlig alt, hvad der kan krydses i jagten på drømmeboligen.

Den er i princippet fundet, men købet afhænger af, at Hr. Skak kommer af med sin lejlighed inden den 15. december.

Det skriver Helena Witt på sin Instagram-profil.

Ifølge influenceren er lejligheden, som parret altså har skrevet under på, men ikke har fået endnu, en bolig, som de er ”fuldstændig forelskede i”.

– Kryds alt, hvad I har venner. Vi tror på det, skriver Helena Witt.

Det er et år siden, at Helena flyttede ind hos Kasper i hans lejlighed på Amager.

Før det boede hun i Aarhus.

Sponsoreret indhold