Reality3. december 2019

Har selv været anbragt: Nu samler Lenny ind til børn på børnehjem

Reality-fyren Lenny Pihl udnytter i julen sin store popularitet og mange følgere til at samle en masse penge ind til børn på børnehjem. Målet er at få givet så mange som muligt en gave og en mere hyggelig jul

Julen er hjerternes fest. Det har realitystjernen Lenny Pihl indset, og derfor har han nu sammen med kæresten Melina Buur startet en indsamling.

Parrets gode gerning hedder "Projekt julegave", og det går ud på, at de skal samle så mange penge ind som muligt. De penge skal så bruges på at give børn på børnehjem over hele Danmark en julegave.

- Melina og jeg har startet en indsamling til børn på børnehjem rundt omkring i Danmark, og vi startede med at få inspiration, efter vi hjalp en lille dreng, som samlede penge ind til en hjernetumor, forklarer Lenny til SE og HØR.

Der er en meget personlig årsag til, at Lenny og Melina vælger at samle ind til lige netop børn på børnehjem.

Vinderen af sæson 14 af "Paradise Hotel" har nemlig selv været anbragt som barn, og han husker tydeligt julen, når den ikke viste sig fra sin bedste side.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190829_wen_-_ex_32.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Vi er vant til at se Lenny skeje ud på skærmen, men nu skal han agere en slags reality-julemand, som spreder glæde hos børn på børnehjem (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg har selv været anbragt ude for hjemmet flere gange, og jeg ved, hvordan det er at føle sig svigtet og overset. Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på børnene i juletiden, og det er samtidig også min pligt, når jeg har det netværk og følgere på de sociale medier, siger Lenny og fortsætter:

- Dette projekt betyder rigtig meget for mig, for jeg har holdt juleaftener uden gaver, og det føles tomt og hjerteskærende. Så derfor har vi taget sagen i egen hånd og smider alt tid, tro og kærlighed i det her.

Lenny og kæresten er dog ikke de eneste, som her i juletiden gør en omgang frivilligt arbejde i den gode sags tjeneste. Flere andre realitydeltagere har valgt at støtte op om projektet.

- Melina og jeg rejser rundt i Danmark hele december, og vi får hjælp med indsamlingen af de reality-folk, som bor, hvor vi kommer frem. Så i kommer til at se os løbe rundt i jeres gader og dele flyers ud og give krammere og kærlighed helt til jul, fortæller Lenny.

Hvis du har lyst til at støtte "Projekt julegave", vil der herunder være flere betalingsmuligheder. Indsamlingen er godkendt af indsamlingsnævnet.

MobilePay: 20823712

Reg. nr.: 5376

Konto nr.: 0000521838

Sponsoreret indhold