
"Gift ved første blik"-stjerne chokerer: Morten Mortensen tatoveret i hovedet
LÆS OGSÅ: MORTEN MORTENSEN ER SINDSSYGT FORELSKET
Siden sin deltagelse i "Gift ved første blik" er Morten Mortensen i den grad blevet en del af det bedre influencer-borgerskab.
Altså der, hvor man går til smarte events og hænger ud med semikendte skuespillere, mens hverdagen ihærdigt bliver dokumenteret på Instagram.
Det er dog ikke umiddelbart den slags kreds, man forbinder med tatoveringer i hovedet. Alligevel er det lige præcis det, som Morten nu har fået sig.
På sin Instagram-profil delte han forleden en video, hvor det unægteligt ser ud som om, at han er i fuld sving med at få dekoreret sit baghoved eller sin nakke med blæk.
- Jeg fejrer min nye hårpragt med en meget særlig gave, skrev Morten med reference til, at han for nylig fik foretaget en hårtransplantation.

SE og HØR har selvfølgelig rakt ud til Morten Mortensen for at høre, om det kan passe, at han har fået sig en tatovering i eller på hovedet.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Sikkert er det dog, at DR-darlingen på videoen ligger på en briks, mens en tatoveringsmaskine bliver holdt lige over og omkring hans hoved.

Og det er ikke hvem som helst, som fører nålen med blæk.
Det er såmænd "Bachelorette"- og "Ex on the Beach"-deltageren Daniel Lazrak, som udover at være kendt for at være Sofie Martinusens ekskæreste altså også arbejder som tatovør.