Reality19. august 2021

"Gift ved første blik"-par jubler: Venter deres første barn

Michael og Kathrine – der sagde ja til hinanden under deres første møde i ”Gift ved første blik” i 2018 – skal være forældre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tre år er gået siden Michael med gamerstolen satte ring på fingeren af en komplet fremmed – skolelæreren Katrine – foran seerne i femte sæson af den danske udgave af ”Gift ved første blik”.

Parret – som stadig er lykkeligt gift – rykkede for nyligt ind i deres nye parcelhus i Odder, og nu kan de snart vinge endnu en fælles bedrift af.

Der er nemlig småfolk på vej.

Sommerfugle (og baby) i maven

Det afslører Kathrine Kelså Harders på sin Instagram-profil. Her deler den 28-årige jyde et billede af hende og Michael, der deler et lidenskabeligt kys, mens de fremviser scanningsbillederne.

- Denne sommer har været noget helt særligt, for den har nemlig været fyldt med sommerfugle i maven for os begge - og en lille ekstra gubbi i maven for mig, skriver hun.

Hun afslører videre, at drømmen om børn har været stor for dem begge – stort set lige fra starten af deres ægteskab.

- Vi har siden tre dage efter vi blev gift snakket om børn og familie, men det var længe bare "ude i fremtiden", for først skulle vi dyrke forholdet og tosomheden.

Plads til børn

Ønsket om en nært forestående familieforsørgelse var da også en af grundene til, at tv-parret i april overtog deres 152 kvadratmeter store drømmehus med have, fortalte de for en god håndfuld måneder til Her&Nu.

- Vi tog det aldrig for givet, at vi ville lykkes, og vi var mentalt indstillet på, at der kunne gå lang tid. Heldigvis gik alt som håbet, og det gør det stadig, skriver Kathrine i sit opslag, før hun fortsætter:

- Nu skal baby bare vokse sig stor og stærk, og så glæder vi os, måske for første gang nogensinde, til den kolde februar måned.

Kathrine og Michael Kelså Harders deler lige nøjagtigt nyheden på dagen, hvor danskerne endnu en gang kan blænde op for det voldsomt populære datingeksperiment på DR - sæson syv har premiere torsdag aften klokken 20 på DR1.

Sponsoreret indhold