Reality20. maj 2020

"Gift ved første blik"-par er lige blevet forældre: Nu ændrer de sønnens navn

Det er kun ganske få dage siden, at ”Gift ved første blik”-parret Jamie Otis og Doug Hehner blev forældre til en lille søn. Nu har de fortrudt navnet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamie_otis_og_doug_hehner_0.jpg
 (Foto: MEGA)

De stolte forældre havde oprindeligt besluttet sig for at kalde sønnen for Hayes.

Men da de forleden skulle udfylde den nyfødte søns fødselsattest, ændrede parret mening.

Det skriver People.

I stedet for navnet Hayes har realityparret nu valgt et navn, der minder en smule om det oprindelige.

Sønnen skal i stedte hedde Hendrix.

- Det øjeblik vi havde vores søn, det øjeblik, han kom ud, kiggede jeg på ham – jeg mener, den første gang jeg kiggede på ham, kaldte jeg ham næsten Hendrix, forklarer Jamie Otis, 33.

Den nybagte mor forklarer desuden, at parret følte sig presset til at vælge et babynavn, mens hun var gravid. Og derfor besluttede hun og Doug Hehner, at navnet Hayes.

- Vi navngav ham Hayes, før vi havde mødt ham, forklarer Jamie Otis. Vi følte os pressede til at træffe en beslutning om, hvad hans navn skulle være, fordi vi gerne ville knytte os til ham.

- Når man har en baby inde i maven, og man bare kalder ham ”baby” … Det var sådan lidt ”lad os blive enige om et navn”.

Jamie Otis og Doug Hehner er ikke klar over, hvorfor navnet Hayes i første omgang blev valgt. Men nu har parret således forelsket sig i Hendrix, som deres lille søn således skal hedde fremover.

En ekspert i babynavne har desuden fortalt parret, at navnet Hendrix er tæt knyttet til drengenavnet Jonathan.

Jonathan er navnet på det barn, som Otis og Hehner mistede tilbage i 2016, da Jamie Otis var i fjerde måned.

Sponsoreret indhold