Annonce
Reality16 timer siden

"Gift ved første blik"-Kathrine indlagt med voldsomme smerter: Nu er hun blevet opereret

Kathrine Kelså Harders, der medvirkede og fandt kærligheden i ”Gift ved første blik” i 2018, er blevet akut opereret
Kathrine Kelså Harders, der medvirkede og fandt kærligheden i ”Gift ved første blik” i 2018, er blevet akut opereret. Her ses hun med ægtemanden Michael.
Kathrine Kelså Harders, der medvirkede og fandt kærligheden i ”Gift ved første blik” i 2018, er blevet akut opereret. Her ses hun med ægtemanden Michael.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

Efterårsferien blev bestemt ikke, som Kathrine Kelså Harders havde drømt om.

Efter flere dage med voldsomme smerter i maven måtte Kathrine – der medvirkede og fandt kærligheden i ”Gift ved første blik” i 2018 – have fat i vagtlægen, der valgte at indlægge hende.

Det fortæller Kathrine i et opslag på sin instagramprofil.

Her fortæller hun også, at lægerne foretog flere undersøgelser, mens hun fik morfin for at tage det værste af smerterne.

Det stod dog klart, at DR-kendissen måtte en tur på operationsbordet:

- Jeg vil lavet røntgen og ct, uden noget særligt resultat, men i MR så de, at jeg havde betændelse i galdeblæren.

Annonce

- Tirsdag kom jeg i narkose, fik fjernet galdeblæren og en sten fra de dybe galdegange. Der kom lidt saltgalde ud, de gjorde selvfølgelig rent, men det gør, at jeg har lidt ekstra ondt, fortæller Kathrine i sit opslag.

Nu er Kathrine så udskrevet – men ikke helt på toppen endnu:

- Jeg har det efter omstændighederne godt, men har smerter, kvalme og ekstrem træthed. Så det er godt at være hjemme.

Annonce

Kathrine medvirkede i DR-hittet ”Gift ved første blik” i 2018, hvor hun blev smedet sammen med Michael. Parret er i dag forældre til døtrene Leonora og Marina.

Annonce

Sponsoreret indhold