Reality12. august 2023

Geordie Shore-stjerne springer ud: Viser kæresten frem

Reality-stjernen Grant Coulson fortæller nu åbent om sin seksualitet og viser samtidig sin mandlige kæreste frem
Grant Coulson viser nu sin mandlige kæreste frem. 
Grant Coulson viser nu sin mandlige kæreste frem.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tilbage i 2014 var Grant Coulson med i det yderst populære realityprogram Georgie Shore.

Her så man ham primært date kvinder, men han var fast besluttet på at holde sin seksualitet hemmelig.

Nu har realitystjernen valgt at fortælle åbent, at han er homoseksuel, og at det har kastet mange positive tilkendegivelser af sig.

Det siger han til The Mirror.

– Mange gutter i samme situation har kontaktet mig for at søge råd. De siger, det er inspirerende. Reaktionerne har været gode, fortæller han.

Nu 31-årige Coulson slår samtidig fast, at det var den bedste beslutning at stå frem og være ærlig.

– Jeg har gemt den "rigtige" mig væk i mange år, og nu er jeg endelig glad.

Realitystjernen har desuden fået en kæreste ved navn Scott. En kæreste, som han også viser frem på sin Instagram.

Til The Mirror fortæller han, at han håber på, de en dag skal giftes.

Sponsoreret indhold