Reality13. januar 2020

Frederik Skovbjerg taler ud om Fie Laursen

Kort før jul udgav Fie Laursen en ny sang, hvor hun udleverede flere af sine ekskærester. En af dem er Frederik Skovbjerg, som bestemt ikke har meget til overs for den syngende dramadronning

Til Reality Awards i fredags var både Fie Laursen og Frederik Skovbjerg mødt op til branchens største aften.

På magisk vis formåede ekskæresterne dog at støde på hinanden. I hvert fald hævdede både Fie og Frederik, at de ikke så hinanden på Docken i København, hvor Reality Awards blev afholdt.

Frederik har dog ikke kunnet undgå Fie, hvis han mellem jul og nytår kiggede på Spotifys top 50 liste. Her lå skandalebloggeren nemlig på et tidspunkt nummer to med sin sang "Fuck af", hvor hun udstiller flere af sine ekskærester, og her er Frederik ingen undtagelse.

- Jeg har hørt om den, men jeg har ikke selv hørt den. Jeg er ligeglad. Hvis hun kan tjene penge på at lave en sang om mig, så får hun et skulderklap for det, lød det i første omgang fra Frederik, da SE og HØR spurgte ham om hans holdning til sangen.

I "Fuck af" synger Fie blandt andet "i din næse er der sne, og jeg er ikke bange for at sige det" om Frederik Skovbjerg. Det forstår han dog ikke helt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190314_mho7730.jpg
 Foto: Martin Høien

Fie og Frederik mødte hinanden i sæson to af "Ex on the Beach" (Foto: Martin Høien)

- Der tager hun fejl, for det har ikke været jul i år jo. Hvornår er det sneen plejer at komme?

Jeg tror, at hun mener kokain?

- Det må hun gerne synge om, men det aner jeg ikke en skid om, slog Frederik fast.

Selv om "Ex on the Beach"-fyren altså hævder, at Fie lyver, når hun synger, at Frederik tager kokain, så går det ham dog ikke for alvor på, at hun kommer med de beskyldninger.

- Hvis der var hold i det, ville jeg selvfølgelig synes, at det var ærgerligt. Men helt ærligt, jeg har ikke nogen holdning til det, og det er der heller ikke nogen, der har. Fordi sådan nogle ting er bare så normalt i dag, sagde Frederik efterfølgende.

Det lader til, at Frederik efterhånden er blevet vant til, at han skal høre på mange beskyldninger fra Fie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/081_reality_awards_2020_roed_loeber_2sl0745.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Fie havde sin nye kæreste, Daniel, med til Reality Awards (Foto: Søren Lamberth)

- Det er jo hendes levevej, og det er det, hun lever på, slog Frederik fast og fortsatte:

- Hvis der var hold i de ting, hun siger, og de ting hun synger om, så ville jeg have det stramt med det. Men når der ikke er hold i tingene, så lader jeg hende bare gøre det.

Sponsoreret indhold