Reality14. november 2021

Fra realitystjerne til politisk influent: Samanta Stojkovic har en agenda

I dag har den tidligere realitystjerne Samanta Stojkovic stadig et publikum, men hendes mål overrasker mange.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled-1.png
 Foto: Thomas Laursen, Privat

Vi lærte hende at kende i realityklassikeren ”Paradise Hotel” med blandt andre Ulven Peter og i "Divaer i junglen". Men i dag er Samanta Stojkovic langt fra den glitrede tv-verden.

Kaster man et blik på hendes Instagram-profil, adskiller den sig nemlig fra kollegernes ved at sætte fokus på samfundpolitiske problemstillinger og relevante emner.

I denne uge har Samanta Stojkovic så kastet sig over kommunalvalget for at møde de unge, hvor de er, så de bliver klædt på til at deltage i den demokratiske proces.

- Man siger, der langt til Bruxelles, men der skam også langt fra landspolitikerne eller medierne til de unge. Det er det store GAP, jeg forsøger at fylde ud på min lille platform.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Men hvordan pokker er Samanta Stojkovic gået fra at deltage i ”Paradise Hotel” til nu at lave samfundskritiske stories på sin Instagram-profil?

- Jeg har altid, så længe jeg kan huske, interesseret mig for samfund, politik og alt, der hører til. Derfor er det helt naturligt for mig at opsøge information på området, så hvorfor ikke videregive den viden og information til andre, spørger hun retorisk.

- Det er ikke sket ved en tilfældig lodtrækning en beruset torsdag, selv om folk, der ikke kender mig personligt, nærmest går i koma over det – især efter min realitytid. Folk kan bare ikke forlige de to ting. Hvilket i sig selv er ret skørt og fordomsfuldt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/fd117cfc42074790896837323e82ee80.jpg
 t.v.

Samanta Stojkovic er veninder med realitykollegaen Irina Olsen. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Søren Schultz Hansen, der har foretaget studier i demokrati, nævner Samanta Stojkovic som en af de mest indflydelsesrige når det kommer til, hvor de unge sætter deres kryds.

– Jeg havde nok ikke på forhånd gættet på, at en tidligere realitydeltager ville have afgørende indflydelse på, hvor en 19-årig gymnasieelev ville sætte sit kryds. Men i virkeligheden giver det rigtig meget mening. Det har lidt samme virkning som med en ven, man har kendt længe. Så stoler man mere på, at informationen er troværdig og relevant. Så lytter du alt andet lige mere, siger han til Danske Kommuner.

Det er et stort ansvar.

- Det betyder meget, at det, jeg laver, har værdi for folk og hjælper med at sætte et kryds på et oplyst grundlag i stedet for bare at stemme det samme som deres venner og familie. Mit håb er, at mine stories har været med til at folk er gået fra stemmeboksen med en god følelse, at deres kryds faktisk betyder noget, og at de støtter dem som kæmper for netop deres vision for samfundet, siger Samanta Stojkovic.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hun forsøger dog at give et overblik over alle partiers holdninger, så hun ikke direkte fortæller følgerne, hvad de skal stemme.

- Meninger og holdninger har jeg masser af, og dem er jeg bestemt ikke bleg for at ytre. Men jeg præsenterer altid fakta råt og først derefter drysser jeg mine meninger henover, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-572628.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Samanta Stojkovic (2 fra højre) i "Paradise Hotel" sæson 6 i 2009. Foto: Thomas Laursen

Mange andre realitydeltagere har gået influentvejen, men Samanta Stojkovic reklamerer hverken for tandblegning, måltidskasser eller tøjkollektioner, og derfor er der altså ikke mange penge i hendes indholdsgenre.

- Der mange, der er forundrede over, at jeg bruger så meget tid og energi på noget, der i sidste ende ikke giver penge på kontoen. Jeg er sikker på, de fleste influencere tænker, jeg er kuk-kuk.

Det har dog aldrig været Samanta Stojkovics formål at tjene penge på Instagram. I stedet vil hun inspirere folk til at være en mere aktiv del af samfundet, fortæller hun:

- At være velinformeret og have en grundlæggende forståelse for samfundssituationer er altafgørende. Det ikke kun med til at bekæmpe den stigende misinformation, men det reducerer også racisme, sexisme og alle de andre -ismer, som intet gør godt for verden… Hvis du spørger mig.

- Man hører ofte, at især de unge ikke har interesse for politik og samfund. Men det passer simpelthen ikke. Jeg har kun oplevet stor interesse, men mange finder det simpelthen uoverskueligt og kompliceret at navigere i. Hvilket er helt korrekt, verden er superkompliceret og der jo en daglig tsunami af information og clickbait. Hvor mange kan oprigtigt forklare, hvad der egentlig er foregået med det cluster fuck, vi kalder Brexit?!

Den tidligere realitystjerne ville dog elske at kunne leve af sin passion for samfundspolitiske quizzer og opslag på nettet.

- Hvem ved, måske kan jeg en dag søge om statsstøtte. Med alt det public service, jeg har formået at kreere gennem årene, så vil jeg mene, jeg snart er kvalificeret, joker hun.

Sponsoreret indhold