Forsidefruer4. februar 2021

Rørt til tårer: Tina Lund skal træffe KÆMPE beslutning

Det er en særdeles rørt Tina Lund, som fans af ”Forsidefruer” stifter bekendtskab med i det nyeste afsnit af det populære program
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det går sjældent stille for sig, når ”Forsidefruer” ruller over skærmen torsdag efter torsdag. Og denne torsdag er således ingen undtagelse.

Karina von d’Ahé har taget ”Forsidefruer”-kollegaerne Amalie Szigethy og Tina Lund en tur med til en tarotkortlæser.

Og selv om den professionelle springrytter Tina Lund, 40, er yderst skeptisk over for den spirituelle verden, så bliver hun alligevel særdeles rørt over de ting, som en tarotkortlæseren, der ikke kender hende, alligevel kan fortælle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tina_lund_graeder.png
 (Foto: NENT Group)

Foto: NENT Group

- Jeg har tre muligheder lige nu. Og det er enten at rejse til USA, og ride derovre, eller flytte tilbage til Danmark – eller blive i Dubai, forklarer Tina Lund.

Det er således en stor beslutning, som springrytteren og forsidefruen står over for at skulle træffe. Men måske tarotkortlæseren Pia kan hjælpe hende på vej.

I hvert fald ender seancen med at efterlade Tina Lund mere end almindelig rørt:

- Jeg tror, jeg bliver ramt af, at jeg måske hele tiden tager hensyn til mange andre i min familie end til mig selv, lyder det fra Tina, der således har svært ved at balancere beslutninger taget med både hjernen og hjertet.

- Jeg har det godt. Jeg er rigtig glad for mit liv. Men en gang imellem er der måske mange ting, hvor jeg tænker ”ja, okay, så gør vi det, for det er bedst for familien”, i stedet for at tænke ”okay, jeg kunne virkelig godt tænke mig at gøre det her selv”.

- Og det har hun fuldstændig ret i – og der bliver jeg måske lige ramt.

Se klippet nedenfor, hvor Tina Lund, Amalie Szigethy og Karina von d’Ahé besøger tarotkortlæseren Pia.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Forsidefruer” i aften klokken 20.00 på TV3 og på Viaplay allerede nu.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold