Forsidefruer4. februar 2020

Janni Ree kritiserer Karstens milliondyre behandling: Det hjælper ikke

I sidste uge afslørede Karsten Ree, at han har brugt to millioner kroner på at blive behandlet med igler. Den behandling er hustruen Janni Ree dog ikke helt tilfreds med
https://imgix.seoghoer.dk/karsten_og_janni_foto_jesper_sunesen.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Rigmanden Karsten Ree har betalt to millioner kroner for at blive behandlet med igler. Nu retter hustruen Janni Ree dog kritik mod den noget alternative og dyre behandlingsform.

Forsidefruen dukkede i går op på den røde løber til premieren på "Birds of Prey" uden sin 74-årige rigmand. Her var hun dog til at starte med ikke meget for at tale om iglebehandlingen.

- Det vil jeg ikke udtale mig om, det vil jeg ikke, lød det til at starte med fra 49-årige Janni, de hun mødte den fremmødte presse.

Men det ville hun nu gerne alligevel. Tv-fruen virkede mildest talt ikke til at være glad for, at Karsten har brugt så mange penge på en behandling, som ikke har en lægeligt bevist effekt.

- Jeg kan jo bare sige, at der ikke er noget, der har hjulpet. Men så har han prøvet det, sagde Janni.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200203_dm_premiere_birds_of_prey_004.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Janni Ree var veloplagt, da hun mødte op til premieren på "Birds of Prey" (Foto: Dan Mariegaard)

Iglebehandlingen er ikke noget, som skal helbrede Karsten for én bestemt sygdom, men det er en metode, som har til formål at gøre ham mere sund og rask generelt.

- Jeg har fået en iglebehandling, så den del af det ved jeg – at der er sådan lidt utraditionelle behandlingstyper for forskellige ting. Jeg kom ikke derover for at blive behandlet for en sygdom, jeg kom derover for at forsøge at rense ud i mit system i forsøget på at være bedre rustet mod en blodprop, fortalte Karsten Ree til Medwatch.

Behandlingen, som jo har kostet rigmanden to millioner kroner, er altså ikke faldet i Jannis smag. Det var tydeligt at mærke til premieren i går.

- Man kan sige, at det selvfølgelig er mange penge, han kunne måske være hoppet ned i en sø til en flok igler. Det havde nok været billigere. Så det er meget mærkeligt, at han bruger så mange penge, konstaterede Janni.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janni_og_karsten_ree_foto_soeren_jul_lamberth.jpg
 (Foto: Søren Lamberth)

Karsten og Janni blev gift i 2015 (Foto: Søren Lamberth)

Ifølge den velkendte forsidefrue er der dog flere grunde til, at Karsten vælger at ofre så mange penge på den alternative behandling.

- Når det gælder hans helbred, så kan jeg godt forestille mig det, og hvis folk er dygtige nok til at fortælle ham en idé med det, og at han kan blive helbredt, sagde Janni og fortsatte:

- Jeg tror, at der var nogen, der var dygtige nok til at lokke ham ind i det, men han må jo lære af sine egne erfaringer.

Selv om flere folk altså har været dygtige nok til at overtale Karsten til iglebehandling, så har den ikke haft noget effekt, fastslår Janni. Der er ingen forandring at mærke efter behandlingen.

- Overhovedet ikke. Det kan han heller ikke selv (mærke en forandring red.).

De fleste mennesker vil nok ærge sig over at bruge så mange penge på en iglebehandling, der på ingen måde har virket. Men helt spild af penge vil Janni ikke kalde det.

- Det må han jo selv om. Jeg vil ikke sige, at det var spildte penge, han har jo rigeligt af dem.

Sponsoreret indhold