Forsidefruer10. november 2020

Jackie Navarro raser: Det er noget svineri

Fruerne i realitysuccesen "Forsidefruer" bliver ofte mødt med kritik på de sociale medier, men hun kan ikke lide, når hendes børn bliver indblandet i debatten
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bølgerne gik højt, da drama mellem Amalie Szigethy og Janni blev udfoldet i sæson syv "Forsidefruer".

Seerne valgte hurtigt side, og på de sociale medier blev fruerne ofte angrebet i kommentarfelterne.

Nu forklarer Jackie Navarro, hvordan det påvirkede hende.

- Jeg oplevede det med, at jeg blev kaldt voksenmobber, og min søn sagde også, at der blev sagt det i skolen, fortæller Jackie i videoen, som du kan se i toppen af artiklen.

At hun skulle være en mobber, er da heller ikke noget, som hun vil have siddende på sig.

- At jeg mobber? Det kunne jeg aldrig finde på, og det ville aldrig falde mig ind. Jeg er meget åben og kærlig, og jeg taler stort set aldrig dårligt om andre mennesker, siger hun og fortsætter:

- At kalde folk ud for at mobbe andre mennesker, det synes jeg er forkert. Folk gik jo amok. Jeg syntes virkelig, at det var noget svineri. For det blev nærmest omvendt, altså det var nærmeste seerne, der mobbede os.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/jackie_navarro_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Jackie Navarro er ikke tilfreds med at blive kaldt voksenmobber. (Foto: Peter Grosen)

Det var dog ikke kun Jackie, der skulle finde sig i at blive kaldt voksenmobber.

Også hendes ældste søn Theodor blev mødt med kommentarer i skolen. Og det gør ondt på Jackie, når hendes børn på den måde bliver inddraget i debatten.

- Det bliver jeg faktisk rigtigt ked af det over, at tingene går udover ham, siger hun og fortsætter:

- Men der er jo så mange, der ser det. Og jeg ved, at de fleste ældre børn elsker det her program, men det gør mig ondt, at det skal gå udover ham, for det skal det jo ikke.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/cerix_tsl_20190516_0020.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Jackie Navarro med sine tre ældste børn, Theodor, Victor og Cherie. (Foto: Thomas Laursen)

Heldigvis har Jackie fået talt med sønnen om de mange kommentarer, der kommer, når ens mor er med i et program som "Forsidefruer".

- Men jeg har snakket med ham om det, og han ved jo godt, hvordan mors liv er, og at jeg ikke er den person, som nogen folk havde sagt, at jeg var, lyder det fra Jackie Navarro.

Sponsoreret indhold