Forsidefruer 3. april

Jackie Navarro afslører: Blev mobbet som barn

Som voksen har den garvede "Forsidefruer"-stjerne blandt andet levet af sit udseende. Men som barn var der en helt særlig ting ved hende, som fik de andre børn til at ty til mobning
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan godt være, at den 36-årige influencer og tv-personlighed har været på forsiden af alverdens magasiner, og at hendes smukke ydre har været genstand for hendes primære indtægtskilde.

Men som barn var det ikke altid lige sjovt at være Jackie.

Det sætter "Forsidefruer"-stjernen ord på i den nyeste episode af radioprogrammet “Tsunami”, hvor hun er gæst hos de to værter Sebastian Peebles og Chano Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Gregers Overvad)

Foto: Gregers Overvad

Og det er således i en mindre sidebemærkning, at den garvede model og realitystjerne afslører, at hun blev mobbet som barn:

– Jeg blev faktisk mobbet. Jeg havde jo lidt anderledes øjne – det synes folk, var sjovt at drille med, forklarer frøken Navarro helt kort lige på falderebet, hvor de tre ellers er i færd med at tage afsked.

Men inden da når den nu tidligere “Forsidefruer”-stjerne også at fortælle, hvorfor hun ikke ligefrem er begejstret for en helt særlig del af sit navn.

De fleste kender hende som Jackie – men i virkeligheden er hendes fornavn Jackie-Lee. Det er dog bare, som om hun aldrig rigtig har gjort brug af anden halvdel af sit fornavn:

Noget, der også kan spores tilbage til skolegården:

– Jeg er blevet drillet med mit navn, da jeg var barn, så jeg har aldrig brugt Jackie-Lee. Det har altid været Jackie, forklarer tv-personligheden og influenceren, hvis navne er en sammentrækning af skuespiller Jackie Chan og Bruce Lee.

To personer, som hendes far var svært glad for.

I programmet kommer Jackie blandt andet ind på sin modelkarriere, om en tid på forsiden af sladderbladene og hendes 12 (!) børn. Noget, som de to værter løbende gennem hele programmet nævner som en joke.

Sponsoreret indhold