Forsidefruer27. november 2019

Forsidefruer med i legendarisk tv-program

Både Janni Ree, Amalie Szigethy og Gunnvør Dalsgaard indtager Fort Boyard
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ffs6_kampagnebillede_uden_logo.jpg
 Foto: NENT Group/Lars E. Andreasen

Når "Fangerne på Fortet" vender tilbage på TV3 i det nye år, bliver det med tre forsidefruer på skærmen.

Både Gunnvør, Janni og Amalie deltager nemlig i det legendarisk tv-program, og for de to sidste går det ikke stille for sig.

Amalie og Janni er nemlig på hold sammen, når de indtager Fort Boyard, og så kommer bølgerne til at gå højt i det franske.

Det fortæller Janni i torsdagens afsnit af "Forsidefruer".

- Vi har jo været nede og lave "Fangerne på Fortet". Det gik meget godt, men jeg var jo sammen med Amalie, og det gik fint. Men så er vi ude en aften og skal følges hjem sammen. Vi er 20 minutter fra vores hotel, fortæller Janni i torsdagens afsnit af "Forsidefruer".

Men turen går helt galt, da Amalie vælger at føre vej. De ender nemlig et helt andet sted, end hvor de skulle hen.

Da de har gået i to og en halv time er det klart for dem, at de er gået helt forkert.

- Så siger jeg til hende, at jeg sagde, at det var forkert, fortæller Janni til Karina, og fortæller yderligere, at de begynder at råbe og skrige af hinanden.

Du kan se klippet herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Janni og Amalie er altså ikke på hold med Gunnvør Dalsgaard, når de indtager "Fangerne på Fortet".

I torsdagens afsnit af "Forsidefruer", der allerede nu kan ses på Viaplay, kan man også se, at Gunnvør fortæller, at hun synes, at det er meget godt, at hun ikke endte på hold med sine to "Forsidefruer"-kollegaer.

TV3 har endnu ikke meldt ud, hvornår "Fangerne på Fortet" bliver sendt i det nye år.

Sponsoreret indhold