Fødte for tre måneder siden: Så meget har Amalie Szigethy tabt sig
For lidt over tre måneder siden blev Amalie Szigethy, 29, mor for anden gang, og siden har hun løbende delt, hvordan det går med at smide de overflødige babykilo med sine over 256.000 følgere på Instagram.
Under en nylig spørgerunde på Instagram story er der da også en del følgere, der nysgerrigt spørger ind til hendes vægttabsproces.
- Hvor meget har du tabt dig efter fødsel?, spørger en følger, hvortil Amalie svarer:
- Er gået fra 95 til 68 nu.
Artiklen fortsætter under billedet
Forsidefruen har altså tabt sig 27 kg på de lidt over tre måneder, siden hun fødte datteren Hannah.
Til et andet spørgsmål under spørgerunden afslører hun, at der dog er lidt ned til det, hun vejede, inden hun fødte. Inden sin anden graviditet vejede hun nemlig 64 kg.
Artiklen fortsætter under billedet
Amalie er mor til døtrene Josephine og Hannah. Foto: Kaspar Wenstrup
- Hvordan har du tabt dig så hurtigt?, spørger en nysgerrig følger.
- Jeg bevæger mig meget i løbet af en dag og sidder nærmest ikke ned, og så har jeg fået hjælp med min kost, siger hun og henviser til en kostvejleder.
Det hele går dog ikke op i kalorier og vejning, slår moderen til to fast:
- MEN det skal siges, at jeg stadigvæk nyder en lækker, god middag eller spiser chokolade hist og her, og engang imellem tager jeg en hel dag kun fyldt med usunde ting! MEN jeg ammer også, så det er en kombi, slår hun fast.