Forsidefruer18. marts 2020

Bekymret Janni Ree om graviditet: Man kan godt blive bange

Janni Rees familie kan se frem til hele to familieforøgelser i år, da både hendes datter og søn skal være forældre. Men corona-situationen bekymrer den kommende mor- og farmor
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janni_ree2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Janni Ree kan se frem til at blive både farmor og mormor i år.

Både sønnen Victor og datteren Nathalie venter barn med deres bedre halvdel – og det glæder den 50-årige Forsidefrue.

- I den her tid er det da rart med lidt positivt. Vi er meget glade, og Karsten er også mega glad, for han skal være bonus-morfar, og han kan næsten heller ikke få armene ned, fortæller Janni Ree til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/janni_2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Janni og Karsten. Foto: Søren Jul Lamberth

Tilbage i januar fortalte Janni Ree, at sønnen Victor skulle være far for anden gang. Det var dog først i dag, at hun afslørede, at hendes datter også var gravid.

- Hun er først lige kommet ind i uge 13., så derfor fortæller vi det først nu, forklarer Janni til SE og HØR.

Situationen med den verdensomspændende corona-virus påvirker dog Janni Ree – også når tanken falder på den kommende familieforøgelse.

- Vi må bare håbe, der kommer lidt styr på det hele. Man kan godt gå og blive lidt bange og tænke, hvad det er for en tid, de skal fødes i. Man kan godt være lidt bekymret, men jeg håber og tror, at der er styr på det hele, fortæller Janni.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/janni_ree_5.jpg
 (Foto: Instagram (Janni Ree))

Janni Ree sammen med sit barnebarn Alexander på to år, som sønnen Victor har. Foto: Instagram

Hun og ægtemanden Karsten tager også alle de forholdsregler, de kan og skal. De siger nej til at lave aftaler og forlader kun hjemmet, når der skal handles.

- Vi har valgt at slå os ned i Vedbæk, for her er ikke særlig mange mennesker. Vi har jo et stort hus og en have, og vi kan gå ture. Så vi har det fint her, siger Janni, inden hun tilføjer:

- Men det er bekymrende, for det er jo ikke kun de ældre, der bliver ramt. Jeg skal ikke kun være bekymret for Karsten, for jeg har også hørt om mange yngre, der bliver ramt. Og tallene stiger og flere ryger i respirator. Puha, det kommer tæt på nu, og det er time for time, at det udvikler sig.

- Det fylder meget, fortæller Janni.

Sponsoreret indhold