Forsidefruer16. april 2020

Amalie taler ud om forholdet til ekskæresten

Det er kun lidt over en måned siden, vi kunne se den 28-årige Amalie Szigethy kysse på ekskæresten Mikkel Skelskov. Nu åbner hun op om kærligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200204_wen_-_amalie_szigethy_17.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

I aften er der sæsonafslutning på sæson syv af ”Forsidefruer”.

I hele 10 afsnit har vi kunne følge de seks fruer gennem blandt andet voldsomme skænderier, skedeopstramning og våde byture.

Men i aftenens afsnit er de seks ”Forsidefruer” på besøg i talkshowet hos TV3-værten Jakob Kjeldbjerg.

Her kommer det blandt andet frem, hvem af fruerne der, som den eneste i flokken, ikke har været under kniven.

Men den garvede vært borer også lidt i Amalies forhold til ekskæresten Mikkel:

- Hvad? Hvad har det at gøre med dét?, spørger Amalie og peger over på de andre fruer, som for at signalere et voldsomt emneskift.

- Det giver sgu da ikke nogen mening, griner hun.

Jakob Kjeldbjerg beder Amalie om at komme med en forklaring på sit Instagram-billede, hvor hun og ekskæresten kysser.

- Jamen, jeg synes faktisk, det er rigtig dejligt at vise folk, at vi ikke er uvenner mere, griner hun.

Det var dog i første omgang ikke med Mikkels gode vilje, at den smukke forsidefrue delte kyssebilledet:

- Altså, jeg vil sige. Det krævede … Jeg skulle plage ham i noget tid. Fordi jeg ville faktisk gerne lægge det op, indrømmer hun.

Amalie Szigethy har sammen med Mikkel Skelskov datteren Josephine på fire år.

Se klippet fra aftenens udgave af "Forsidefruer" nedenfor.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold