Amalie Szigethy krydser fingre: Her er hendes bud på en ny forsidefrue
Der er sjældent sparet på hverken dramaet eller underholdningen, når de seks ”Forsidefruer”, Janni Ree, Karina von d'Ahé, Gunnvør Dalsgaard, Tina Lund og Jackie Navarro, er samlet.
Men efter den 11. sæson, som har premiere torsdag, er det således slut for den nyest tilkomne frue, Karina von d'Ahé, der har forladt programmet.
På nuværende tidspunkt er det dog ikke meldt ud, hvem der kommer til at erstatte Karina. Men den garvede ”Forsidefruer”-stjerne, Amalie Szigethy, har et godt bud på, hvem der kan overtage pladsen:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er måske en helt særlig årsag til Amalie Sziegthys "Forsidefruer"-bud: - Hun er jo min veninde, lyder det fra Amalie. Foto: Hanne Juul
- Jeg syntes jo, det kunne være fedt, hvis Camilla Dalsgaard kom ind, lyder det fra Amalie, hvis veninde enkelte gange har optrådt i ”Forsidefruer”, til SE og HØR.
Den 31-årige Camilla Dalsgaard havde sin debut som professionel danser i sidste sæson af ”Vild med dans”, hvor hun var teamet op med den 69-årige skuespiller og entertainer Jacob Haugaard.
Men måske passer frøken Dalsgaard ganske godt som forsidefrue:
- Jeg synes jo, hun er et perfekt match til ”Forsidefruer”, fordi hun har karriere, danser og har også et barn – og hun har været i sladderbladende, forklarer realitystjernen.
Amalie Szigethy kan dog hverken be- eller afkræfte, om Camilla Dalsgaard fremadrettet bliver en del af ”Forsidefruer”-holdet.
Og hun kan heller ikke svare på, om hun og de andre fruer overhovedet har fået besked om en kommende kollega til programmet:
- Vi har mundkurv på – så vi må ikke sige noget, slår Amalie fast.
Sæson 11 af "Forsidefruer" har premiere i morgen torsdag den 27. januar. Og det er således sidste sæson med Karina von d'Ahé.