Forsidefruer19. marts 2020

Amalie Szigethy fyret

Rikke Gøransson og Oliver Bjerrehuus er ikke de eneste, der er blevet fyret som radioværter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ffs6_kampagnebillede_uden_logo.jpg
 Foto: NENT Group/Lars E. Andreasen

En lang række værter på radiokanalerne NRJ og MTV Radio er blevet fyret som følge af corona-krisen.

Rikke Gøransson, Nicoline Toft og Oliver Bjerrehuus har alle modtaget en fyreseddel.

Også forsidefruen Amalie Szigethy er blevet fyret fra sit job på NRJ-radio.

Det skriver Realityportalen.

Her var hun sammen med sangerinden Nadia Malm vært på radioens fredagsprogram.

Amalie var kun ansat på deltid på kanalen, og derfor er det ikke ligeså stort et tab for hende, som det er for fx Rikke Gøransson og Oliver Bjerrehuus.

- De sad der jo som værter på fuldtid. Så jeg er mest af alt ked af det på deres vegne, og jeg synes, det er virkelig synd for dem og tænker på, hvor hårdt det er for dem, at de ikke har noget arbejde fremover, siger forsidefruen til Realityportalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200204_wen_-_amalie_szigethy_45.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Amalie Szigethy var udover at være frontfigur i "Forsidefruer" radiovært på NRJ-radio. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Imens alle værterne er blevet fyret, sender NRJ og MTV-radio dog stadig.

Det er dog udelukkende musik og reklamer, der ryger ud i æteren.

De mange fyringer skete som følge af et svigtende annoncesalg.

Sponsoreret indhold