Forsidefruer31. marts 2020

Amalie Szigethy deler stor nyhed med følgere

Coronavirussen har sat kreativiteten i gang hos den 28-årige ”Forsidefrue”. Derfor deler hun nu en stor overraskelse med sine Instagram-følgere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie_szigethy_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den smitsomme coronavirus har ikke kun været skyld i flere tusind dødsfald.

Den har også sat gang i kreativiteten – i hvert fald hos den smukke realitydeltager Amalie Szigethy.

Hverdagen i corona-karantæne har nemlig fået den tidligere ”Paradise Hotel”-deltager til at gå i tænkeboks.

Det afslører hun over for sine følgere i et opslag på sin Instagram-profil:

- Så er jeg gået i tænkeboks! Alt det her Corona har virkelig fået skubbet mine kreative ideer i gang og derfor har jeg valgt at åbne en blog (IGEN), skriver hun i opslaget.

Det er halvandet år siden, at Amalie sidst delte et blogindlæg med sine læsere. Dengang bød hun velkommen til sin børnetøjskollektion José José Studio.

Men nu får læserne altså mere Amalie:

- Hvad den (bloggen, red.) kommer til at handle om er en overraskelse, men jeg ved at jer der følger mig vil glæde jer over det!

Hun kommer dog med en lille efterlysning i forbindelse med projektet:

- MEN jeg har brug for en god grafiker eller én som har forstand på at bygge en fin hjemmeside op, forklarer hun.

Se hele Amalies Instagram-opslag her:

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_-_instagram-opslag.png
 (Foto: Privat / Instagram))

(Foto: Privat / Instagram)

Sponsoreret indhold