Forsidefruer27. januar 2021

Amalie Szigethy åbner op om barn nummer tre

Det er ikke mange måneder siden, at den garvede influencer og "Forsidefruer"-personlighed Amalie Szigethy blev mor for anden gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er nok at se til hos hjemme hos Amalie Szigethy, der for ganske få måneder siden, i slutningen af november, kunne byde endnu et vidunder til verden.

Den 29-årige realitypersonlighed blev nemlig mor til lille Hannah, der naturligvis er et hit hos fireårige storesøster Josephine:

- Jeg er virkelig imponeret over hende (Josephine, red.). Hvis man kigger på det, så bliver man jo lidt tilsidesat på en eller anden måde, fordi der kommer et lille spædbarn, der virkelig har brug for sin mor. De første uger var det lidt svært, for der kunne hun ikke forstå ”hvorfor må jeg ikke ligge der, og hvorfor kan du ikke lige holde mig i hånden”. Og det knuser jo ens hjerte, når et lille barn spørger sådan, forklarer Amalie, der således ikke lægger skjul på, at den første tid som mor til to var superhård.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie-szigethy_0.png
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foto: Kaspar Wenstrup

Heldigvis lader det til, at rollen som storesøster er helt perfekt for Josephine, der ifølge Amalie ”virkelig er vokset”:

- Hun elsker Hannah. Det er Hannah, hun først krammer, når vi henter i børnehave, det er ikke længere mig og ”må jeg sidde med Hannah?” Der er ikke noget jalousi eller noget. Hun er rigtig god, forklarer den stolte mor.

Og flere billeder fra Amalie Szigethys Instagram-profil vidner da også om, at lillesøster Hannah er i høj kurs derhjemme:

At være mor til to lader således ikke til at have skræmt den garvede forsidefrue fra muligvis at føje endnu et barn til familien. Heller ikke selv om hun bor alene med sine døtre. Faren Mikkel Skelskov er nemlig også en del af familielivet:

- Samarbejdet med Mikkel er rigtig godt. Han var også med til Hannahs fødsel. Så han var en del af det fra start af – det var han jo ikke med Josephine. Men han er rigtig god. Han er en stolt far.

- Vi bor ikke sammen. Han kommer og går. Så kommer han og ser pigerne og er sammen med dem – og selvfølgelig også mig. Så vi hygger os alle sammen som en familie, når det passer ind i vores liv, forklarer Amalie, der ikke kan afvise en lillebror eller lillesøster til sine døtre:

- Jeg vil ikke afvise at få en nummer tre engang i fremtiden, lyder det fra Amalie, der i samme forbindelse afslører, at Mikkel muligvis ville være et godt bud som far til en fremtidig baby:

- Det tror jeg, nu har de (Josephine og Hannah, red.) jo begge den samme far. Så nu må vi ses, hvad fremtiden bringer.

Amalie forklarer dog, at hun på nuværende tidspunkt "har hænderne fulde", og at en lillebror eller lillesøster til Josephine og Hannah ikke bliver inden for nær fremtid.

Samtidig fortæller hun, at et muligt projekt baby ikke er aftalt med ekskæresten Mikkel - hun forklarer dog, at de ”joker lidt med det”.

Fra i morgen torsdag er Amalie Szigethy aktuel i den nye sæson af ”Forsidefruer”, som kan ses på Viaplay og TV3.

Her kan seere af det populære program blandt andet se, hvordan de andre fruer reagerer, når Amalie afslører, at hun venter sig en lille pige.

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_afsloerer_koennet_-.png
 (Foto: NENT Group)

Foto: NENT Group

Sponsoreret indhold