Forsidefruer: Amalie på blind date med gammel kending

Foto: TV3

Det er en noget mere nervøs Amalie, end vi er vant til at se, når "Forsidefruer" i aften ruller over skærmen klokken 20. 

Amalie skal nemlig på blind date, som veninden Janni har arrangeret for hende. 
Noget som bestemt ikke huer den ellers så spraglende Amalie. 

- Jeg kan sgu ikke lide, at jeg skal på blind date. Jeg har ikke lyst, siger en meget modvillig Amalie. 

Amalie har dog prøvet at dække sig ind ved at forklarer Janni, hvilke fyre hun vil på date med. Men hun stoler stadig ikke helt på venindens dømmekraft.

Blind daten er Amalies første, og den smukke realitystjerne har ikke været ude i flere år. Men på trods af den manglende lyst får Amalie alligevel hevet sig op på stilletten og kommer afsted. 

Da hun ankommer til restauranten, er hun dog stadig noget skeptisk omkring den forestående date, men indenfor venter der sig noget af en overraskelse for den 25-årige Amalie. 

Hendes date er nemlig ikke helt så "blind" alligevel, men han er derimod en gammel kending. 

Hvem Amalies date er, kan du se i programmet "Forsidefruer" i aften klokken 20 på TV3 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close