Forsidefruer10. marts 2022

Ærlige "Forsidefruer": Janni Ree og Jackie Navarro taler ud om hård barndom

Det er ikke, fordi de seks “Forsidefruer”-stjerner normalt holder sig tilbage, når det kommer til at dele ud af privatlivet. Men i denne sæson af det populære TV3-program sætter flere af fruerne alligevel lidt flere ord på, end hvad vi tidligere har været vant til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 11. sæson af “Forsidefruer” er godt i gang – og i det nyeste afsnit af realityhittet er det særligt “Forsidefruer”-kollegaerne Janni Ree, 51, og Jackie Navarro, 36, der deler lidt ekstra ud, når de tager seerne med tilbage til deres teenagetid.

Og det er således ikke solstrålehistorier, der er på tapetet, når de to sætter ord på deres år yngre år:

– Jeg flyttede til Aalborg, da jeg var 15-16 år, tror jeg. I hvert fald ikke gammel nok til at gå i byen, lyder det fra Jackie Navarro, der samtidig forklarer, at hun flere gange i sin ungdom manglede sine forældre til at tage sig af hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20220121_gko2076.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Der er ingen tvivl om, at trofaste seere kommer endnu tættere ind på livet af de seks "Forsidefruer" denne sæson. Foto: Gregers Overvad

Den garvede forsidefrue er opvokset hos sine bedsteforældre – og flyttede senere hjem til sin far, som dog ikke var meget hjemme. Og Jackie, som af “Forsidefruer”-kollegaen Janni Ree beskrives som en rebel, flyttede da også tidligt hjemmefra.

De to fruer sætter således ord på, hvordan de begge har haft en opvækst, hvor de til tider har følt sig overladt til sig selv:

– Nogle gange følte jeg, de var så unge, at de havde nok i sig selv – så nogle gange skulle vi jo næsten tage os af os selv, forklarer Janni Ree om sine forældre, der således fik både fru Rees storesøster og hende selv som ganske unge.

Men faktisk er det ikke kun de to fruers barndom, der på nogle områder minder om hinanden, som binder dem sammen.

En af Jackies ekskærester, som hun havde som ganske ung, var nemlig gode venner med Janni Rees storesøsters barn.

Og senere hen, “fordi der var så mange problemer i Jackies hjem”, flyttede hun således hjem til netop Jannis søster.

Janni Ree og Jackie Navarros venskab går altså i den grad langt tilbage.

Se klippet, hvor de to fruer sætter ord på deres til tider hårde barndom, nedenfor.

Du kan se det nyeste afsnit af “Forsidefruer” på Viaplay allerede nu og i aften klokken 20.00 på TV3.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold