"Forræder"-deltager Silje Nybye hasteindlagt med store smerter: Jeg var bange
LÆS OGSÅ: Har aldrig prøvet noget lignende
De fleste danskere havde fredag fornøjelsen af lidt bedre vejr, end hvad der har været tilfældet i år.
Men det var ikke noget, som "Forræder"-deltager Silje Nybye mærkede til, da hun pludselig fik det meget dårligt til et event i København.
Mens andre dryppede af sved, rystede hun nemlig af kulde.
Det fortæller hun til SE og HØR.
- Jeg fortæller min veninde, at jeg er bange, skriver Silje Nybye til SE og HØR og forklarer:
- Jeg vågnede så morgenen efter, hvor jeg havde fået det værre, så jeg blev hasteindlagt på Hvidovre Hospital.
Forrige måned kæmpede tv-kendissen også med helbredsproblemer, der resulterede i, at hun måtte en tur på hospitalet.
Ifølge Silje Nybye kom lægerne dog ikke til bunds med behandlingen af en særlig årsag.
- Jeg har fået nyrebækkenbetændelse igen, da lægerne i sidste omgang gav mig en for kort behandling.
- Det har så gjort, at jeg er blevet syg igen. Nu har de så også fundet noget i min højre nyre, som skal fjernes i løbet af de næste par dage.
Tv-kendissen, der har været indlagt siden lørdag, er startet i behandling for nyreproblemerne.
Hun forventer at skulle ligge i hospitalssengen indtil fredag, hvor hun håber på at blive udskrevet.
Og noget af tiden virker til at blive brugt flittigt på TikTok, hvor hun for knap et døgn siden delte en video direkte fra hospitalet.
Se den her: