Reality11. september 2025

Første knald i "Gift ved første blik": Vi gjorde, hvad vi havde lyst til

Det føltes helt naturligt for Amalie Klæstrup at udvide relationen til sin ægtemand, Otto Olrik, da parret besøgte hjerternes by på bryllupsrejsen i "Gift ved første blik"
Amalie Klæstrup og Otto Olrik nyder bryllupsrejsen og hinanden i Paris.
Amalie Klæstrup og Otto Olrik nyder bryllupsrejsen og hinanden i Paris.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Amalie forklarer: Derfor gik hun og Otto imod eksperternes anbefalinger i "Gift ved første blik"

Amalie Klæstrup og Otto Olrik ligger fnisende i sengen og fortæller seerne, hvad de har nydt ved dagen i Paris, hvor parret er blevet sendt på bryllupsrejse af produktionen bag "Gift ved første blik".

- Jeg kunne også godt lide, da vi havde sex lige før, tilføjer Otto pludselig, og Amalie slår knuder på sig selv af flovhed.

Men den er altså god nok.

Det bekræfter DR-bruden til SE og HØR.

- Det er ikke en joke, siger hun, og forsikrer om, at det er første gang, de to er gået hele vejen, selv om de altså brød med produktionens anbefalinger på hviledagen.

- Der var ikke noget før Paris. Det var første gang. I pausedagene holdt vi os til ikke at være sammen på den måde. Vi sov heller ikke sammen. Vi sagde pænt godnat ved metrostationen og gik hvert til sit. Der ville vi gerne vente. Det var slet ikke på tale på det tidspunkt.

Men på bryllupsrejsen, der er gået til hjerternes by, kan parret ikke vente længere.

Det gløder i hjerternes by, hvor Otto og Amalie er på bryllupsrejse.
Det gløder i hjerternes by, hvor Otto og Amalie er på bryllupsrejse.
 Foto: DR

Inden da har Amalie og Otto allerede ved morgenmaden efter brylluppet forventningsafstemt.

- Der fandt vi ud af, at vi er meget enige om at tage det hele, som det kommer og leve i nuet. Uden at tænke så meget på, at vi fem uger efter skal tage en beslutning. Hvis kærligheden skal blomstre, så er det vigtigt at være i nuet og gøre de ting, vi har lyst til.

- Den forventningsafstemning genbesøger vi både på vores private date i pausedagene og i Paris. Vi gjorde, hvad vi havde lyst til, og det var supergodt for os at tage ud at kysse lidt, og så udviklede det sig mere nede i Paris, og det føltes meget naturligt for os at tage det videre til "third base".

Det var dog ikke en del af parrets fælles plan, at Otto skulle braldre ud med det til seerne.

- Jeg havde ikke regnet med, at han ville afsløre det på kamera, da jeg spurgte, hvad hans højdepunkt var, men set i bakspejlet kan han jo finde på at sige hvad som helst.

- Og så troede vi ikke, det ville komme med, fordi mange familier ser det her program. Men vi kalder en spade for en spade, og det er meget befriende og rigtig fedt ved os på det her tidspunkt.

Hvordan var det?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Men jeg kan sige så meget, at vi havde en rigtig god bryllupsrejse. Vi kom tæt på hinanden, hygger, griner, har det sjovt og lader os rive med af den her tiltrækning, vi har til hinanden.

Sponsoreret indhold